Om stress

Stress er en naturlig reaktion på vanskelige ting i dit liv.

Stress sker ubevidst.

Alle mennesker oplever stress på et tidspunkt, men årsagen til stress er forskellig fra person til person.

Det den ene bliver stresset af, er livgivende for en anden. Stress opleves individuelt og forskelligt fra person til person. Derfor er stress ikke en entydig diagnose, som mange måske tænker.

Det vigtige er at finde ud af, hvorfor DU er stresset og hvordan det kan blive løst.

Bekymringer for dig selv, for andre, for fremtiden, holder dig måske tilbage i forhold til at ”gøre noget” og du fortsætter som du plejer. Dertil kommer hensynet til børn, forældre, partner, kollegaer, venner, familie og chefer, så du til sidst har glemt dig selv fuldstændig.

Til sidst kan du ikke mærke dig selv og dine behov, og lader dig styre af fornuften. Du ved ganske enkelt ikke, hvordan du skal mærke efter og til sidst risikerer du at brænde sammen. Overblikket er mistet og måske har frygten taget over.

Når du skal ud og flyve, skal du huske at tage dine egen iltmaske på, før du hjælper andre. Det samme gælder i livet og i hverdagen.

Min egen stresshistorie:

Jeg var ansat i en virksomhed med fuld fart på. En virksomhed, hvor der ikke var forståelse for et liv med børn.

Jeg har altid været meget arbejdsom, hjælpsom og havde svært ved at sige nej. Det betød, at jeg aldrig rigtig fik slappet af. Jeg skulle jo arbejde. Jeg skulle lige sørge for ungerne, lektier, legeaftaler, fritidsaktiviteter og diverse sociale arrangementer. Jeg skulle også deltage i de huslige pligter,  og når ungerne var lagt i seng, kunne jeg lige lave det sidste, jeg ikke nåede på arbejdet.

Nå ja, så var der lige vennerne og den øvrige familie, der lige skulle passes ind også.

Og nå ja, så var der lige andres forventninger til mig og sidst, men ikke mindst mine egne forventninger til, hvad jeg skulle kunne og nå.

Og så var der alle drømmene om det, jeg også gerne selv ville i min fritid.

Efter en del år brændte verden sammen inden i mig. Jeg kunne ikke leve på den måde og manglede i den grad realitetssans. Alligevel gik der et helt år, før jeg overgav mig. Jeg havde brug for hjælp.

Set i bakspejlet var der masser af signaler, der burde have fået mig til at stoppe op. Hjertebanken, social isolering, humørsvingninger, træthed og manglende overskud til noget som helst – jeg kørte på ren autopilot.

Min stress kørte så langt ud, at jeg endte i en dyb depression. Jeg kunne ingenting. Og jeg havde været vant til at kunne alt. Filmen knækkede for alvor efter en barnedåb, hvor det gik op for min mand, at det var alvorligt. Vi tog til lægen. Jeg havde det så skidt, at jeg var ligeglad med alt. Ville bare have sat en stopper for det hele.

I de følgende to år gik jeg hos en psykolog, der blev min redning. Jeg har efterfølgende fået en stor forståelse for, at det hverken var mit arbejdsliv eller mit privatliv, der alene var årsagen til sammenbruddet. Det var min manglende bevidsthed om, at mit liv var mit ansvar.

Det der virkede, var da jeg tog ansvar for mig selv.  I dag er jeg et bevidst menneske, der har taget stilling til, hvad der er vigtigt i mit liv. Jeg lever ikke efter, hvad de andre synes.

Jeg ved, det er en hård proces at nå dertil, men jeg ved også, at det er nøglen til det gode og afbalancerede liv.

Jeg vil gerne være din støtte, så du kan komme tilbage til det gode liv for dig. 

Kontakt mig – det er det første store skridt.