De vigtige spørgsmål

1. Fandtes stress i stenalderen?

I stenalderen oplevede folk også stress, men det var mere, når der var fare på færde. Og så reagerede de her og nu ved at kæmpe eller flygte.

I stenalderen havde de en mere naturlig livsrytme, og det er en god rettesnor, du kan læne dig op ad, hvis du oplever stress. Prøv at overføre det til en moderne livsform.

I stenalderen levede de blandt andet efter de her principper:

  • Søvn: Når det blev mørkt, gik de i seng.
  • Mental og fysisk afslapning: De havde perioder hver dag, hvor de var passive.
  • Jagt og madlavning: De havde perioder på dagen, hvor de var aktive.

De færreste mennesker i den vestlige verden lever efter de principper, og det betyder, at de aldrig helt får koblet fra.

I dag ender vi ofte med:

  • ikke at være så fysisk aktive, som vi burde være.
  • at der er konstante ændringer i vores liv (socialt, arbejdet, familien, vennerne).
  • mentale udfordringer.
  • ikke at få nok søvn.

På et eller andet tidspunkt er det naturligt, at batterierne blive flade.

 

2. Jeg kender en, der virker stresset. Hvad skal jeg gøre?

Først og fremmest er det fantastisk, at du ser det og har lyst til at gøre noget.

Vær åben og nysgerrig i stedet for dømmende. Det er vigtigt, at du går roligt til den stressede, da han/hun muligvis endnu ikke selv har erkendt den stressede adfærd. Måske har ”han/hun bare travlt og meget at se til”.

Måske har du observeret, at den stressede har svært ved at sove, bevare koncentrationen, bevare overblikket, er blevet mere stille eller farer mere op.

Hvis du gerne vil hjælpe, kan du f.eks.:

  • Spørge, om personen har det godt.
  • Spørge, om personen har været udsat for et eller andet og har brug for at tale.
  • Give udtryk for, at du er bekymret, samtidig med at du fortæller omsorgsfuldt, hvad du har observeret. (”Du virker ked af det”).
  • Gå til personens leder, og beskriv omsorgsfuldt dine observationer, hvis ikke du selv kan tage en snak med vedkommende.

Det er vigtigt, at du ikke bare lader stå til og tror, at andre tager sig af det. Vis medmenneskelighed og gør noget.

 

3. Er stresscoaching det samme som almindelig coaching?

Nej, stresscoaching er noget andet end almindelig coaching. En person, som går til almindelig coach, har ressourcer til at se på sig selv fra flere vinkler. Det har en stresset person ikke.

En person, som benytter sig af stresscoaching, er i en anden tilstand end en, der ikke oplever stress, og det betyder, at man som coach starter et helt andet sted.

Det er vigtigt, at den stressede ved, hvad stress er, og hvordan det påvirker både psyke og fysik.

Det giver ofte enormt meget ro at få at vide, at stress er en meget naturlig reaktion. En stresset person har brug for viden, der gør, at han/hun føler sig tilstrækkelig.

En stresset person har i første omgang brug for:

  • at få luft og åbnet for ventilen.
  • tilladelse til at vise alle følelserne.
  • ro og afstresning.
  • rolig fysisk aktivitet.
  • afslapning – særligt mentalt og evt. med meditation.
  • søvn – masser af søvn.
  • sund og nærende kost.
  • at der er nul aftaler.

Stresscoaching handler i første omgang om at få hjælp til at komme ned i tempo og forstå alvoren og konsekvenserne af stress.

Derefter at få identificeret stressfaktorerne og få gjort noget ved dem.

Ofte er der mønstre, der dukker op i forklædning forskellige steder i livet, og de mønstre skal der spot på, før den stressede kan agere anderledes.

 

4. Jeg kan ikke overskue at skulle tage stilling til mere i mit liv.

Det kan jeg godt forstå! Du har også meget om ørerne.

Men måske er det netop derfor, du skal stoppe op og kigge dit liv efter i sømmene.

Ring til mig (60 66 27 65) – så kan vi tage en kort snak om det, der fylder.

 

5. Kan jeg arbejde, mens jeg får stresscoaching?

Ja, som udgangspunkt kan du arbejde imens, men det handler meget om, hvor stresset du føler dig, og hvordan du selv og din arbejdsgiver passer på dig.

En ting er næsten sikkert, og det er, at du ikke kan arbejde på fuld tid, da du har brug for ekstra hvile og ro.

Stresscoaching og det at skulle forholde sig til sig selv på en ny måde eller med nye briller gør, at du har brug for tid til refleksion. Det er ikke et quick fix at gå til stresscoach, men et seriøst stykke arbejde, der handler om en hel masse ny læring om dig selv og din måde at være i livet på.

6. Skal jeg sige mit job op eller forlade mit parforhold?

Nej, det skal du ikke!

Det kan godt være, at du finder ud af, at det er den rigtige løsning på sigt. Men som udgangspunkt skal du lære at være i dit liv på en mere konstruktiv måde.

Du kan godt flytte dig fra et job eller et parforhold, men nissen flytter ofte med.

Så får du fred i en periode, men din stressfølelse vil sikkert presse sig på igen og sikkert på samme måde, hvis du kommer under pres på et andet tidspunkt.