Stress i hverdagen

Alle vil være supermennesker.

Vi læser og hører om alle de mennesker, der lige har bagt boller til skolearrangementet, lige har haft et roligt/afslappet middagsselskab for 20 personer, lige har været på en arbejdstur til Langtbortistan for derefter at komme hjem og gå til forældrearrangement.

Men det er de færreste, der kan klare den slags selv. Dem, der klarer det, får måske hjælp fra bedsteforældre eller har betalt sig fra nogle af de huslige pligter. Og det er helt okay i min verden, for så har de prioriteret, hvad de vil med deres liv.

Det er til gengæld en udfordring, hvis du tror, du kan gøre kunsten efter helt alene. Hvis du selv skal gøre alt perfekt.

Det er urealistisk og kan være grobund for en gedigen stressreaktion på et eller andet tidspunkt.

Spørg dig selv:

  • Hvor skal overliggeren være i dit liv?
  • Hvad er realistisk at nå i forhold til dit samlede liv?
  • Tager du bevidst stilling, før du siger ja? Eller nej?
  • Udliciterer du nogensinde noget til andre?
  • Kan du bede om hjælp?

Jeg ville ønske, jeg havde taget aktivt stilling til mit liv, lang tid før det gik helt galt i mit eget liv. Men jeg var jo superkvinde, smilede til verden og gjorde det, der skulle til.

Mine børn skulle ikke lide under mit arbejde, og det skulle ikke hedde sig, at de ikke kunne gå til noget, at jeg ikke havde tid til venner og veninder, at jeg ikke ”lige” kunne hjælpe andre, eller at jeg ikke var aktiv ”alle steder”.

Men den indstilling væltede mig.

Det var et vanvittigt scenarie, og jeg kan godt undre mig over, at jeg stadig har mit ægteskab i behold. Det har ikke været nemt at følge med eller leve op til.

Min stress i hverdagen handlede om:

  • Børn med lektier og aktiviteter af forskellig slags.
  • At bringe og hente børn samtidig med fuldtidsarbejde og transporttid.
  • Aktiv styrkelse af skole-hjem-samarbejde.
  • Huslige pligter.
  • Et socialt liv med venner og familie.
  • Egne og andres forventninger til, hvad jeg burde og gjorde.
  • For mange tidsoptimistiske aftaler.

Måske kan du genkende de ting?

Jeg er i dag meget bevidst om, hvad jeg har ressourcer til, og så vælger jeg til og fra i forhold til mine ressourcer. Og det er mit ansvar at stoppe op og prioritere, når det går for stærkt.

At være en flue i en flaske i sit eget liv. Der, hvor automatpiloten styrer forventninger og normer, er en kæmpeudfordring for alle i vores moderne samfund.

Det er vigtigt, at du sætter dig ned og får prioriteret realistisk og benhårdt:

  • Hvad er mine grundværdier? Lever jeg efter dem? Og hvis ikke, hvor vil jeg så gå på kompromis?
  • Hvad er vigtigt for mig i mit liv?
  • Hvad skal der være tid til?

Husk, at afslapning og nærvær også skal prioriteres, og at det også tager tid.

At prioritere i en travl hverdag kan nogle gange handle om små ændringer og nye vinkler, men én ting er sikkert:

Dit liv er dit ansvar. Sæt dig bag rattet i dit liv, og tag ansvar for det liv, du ønsker at leve, og ikke mindst indholdet i dit liv.

Lad mig hjælpe dig.