Vores talentpakke er enorm vigtig i forhold til, om vi tager fra arbejde helt drænet for energi, eller om vi kører hjem med et stort smil på læben og glæder os til næste arbejdsdag. Jeg giver i dag et simpelt råd, der måske kan have stor betydning for dig.

Hvis vi har været på arbejde og kun brugt vores nontalenter, altså noget vi ikke er naturlig dygtige til, så bruger vi fire gange mere på vores energikonto. Yes, du læste rigtig – 4 gange mere.

Det vil sige, hvis du har været på arbejde i otte timer, så siger din energikonto, at du altså har været på arbejde i 32 timer.

Det er skræmmende!

Og så er der de dage, hvor man pludselig kigger på klokken og den er 16, og du tænker hold nu op, jeg skal da til at pakke sammen.

Og hvad er så forskellen?

Det er simpelthen et spørgsmål om, om det er vores toptalenter eller vores nontalenter vi har i spil i vores opgaver.

Når vi bruger vores toptalenter, så bruger vi kun 30 minutters energi, selvom vi har arbejdet én hel time.

Find ud af hvad der giver dig energi

I starten af blogindlægget skrev jeg, at jeg havde et simpelt råd til dig. Og det kommer her. For mit råd, som jeg tror kan komme til at gøre en stor forskel for dig frem over, det er at lave to lister:

1. Lav en liste over, hvilke opgaver du har lavet på de dage, hvor dagen er fløjet af sted.

2. Lav en liste over, hvilke opgaver du har lavet på de dage, hvor du er fuldstændig rundbarberet.

Når du har lavet de her to liste, kan du tage dem med til et møde hos din chef og få talt med ham eller hende om, hvilke opgaver du trives bedst med, og hvor din chef får sat dig bedst i spil. Og der hvor du er mest produktiv.

Derfor anbefaler jeg også, at hvis du er leder og læser med, at du tør at sætte alle arbejdsopgaverne ned i en bowle og lade medarbejderne vælge, hvad de har allermest lyst til.

Kan man det? – Ja det kan man sagtens og så husk på, at dine medarbejdere vil være mere produktive og trives bedre. Det er sund fornuft både menneskeligt og økonomisk.

Nontalenter kan koste dig dyrt

Det er måske firkantet sagt. Men ikke desto mindre er det faktisk rigtigt. For hvis vi kun arbejder i vores nontalenter, så har det nogle store konsekvenser, og i værste fald kan det medføre sygdom, og sygdom ved vi godt som virksomhedsejer, hvad koster. Det koster rigtig mange penge. Og hvis du er heldig, kommer dine medarbejder tilbage. Hvis du er uheldig, så er de sygmeldt resten af tiden hos dig. Og hvis du er rigtig uheldig så skifter de også til en anden arbejdsgiver. Og det er en dyr fornøjelse at ansætte nye folk.

Det er et helt andet blogindlæg, som kommer i løbet af efteråret.

Derfor kan du kan lige så godt lave en investering, der hedder, at medarbejderen har lyst til at blive hos dig som arbejdsgiver, fordi de føler sig set, hørt og mødt. Og de samtidig føler, at de bliver brugt på den rigtige måde og bidrager rigtigt.

Blot som en ekstra information, så viser undersøgelser, at hver femte medarbejder overvejer jobskifte inden for det kommende år.

Det gør nemlig en stor forskel for os som menneske, at vi føler, at vi kan bidrage med det vi er allerbedst til, både professionelt og privat.

Hvilke resultater kan du forvente med en coach?

Der findes ikke ét svar, men mange. For det afhænger helt af dig.

Det enkle og meget korte svar er: det, du ønsker.

Coaching handler om at rykke dig i den retning, du drømmer om og ønsker. Og hvis du endnu ikke ved, hvor det er, så er første step at finde ud af det.

Men det kræver mod at:

  • forfølge dine drømme.
  • stå ved dig selv og dine grundværdier.
  • arbejde med din egen selvbevidsthed.

Til gengæld vil du gennem coaching opleve forskellige resultater:

  • Du bliver mere afklaret og bevidst om dig selv, dine værdier, dine mønstre og dine overbevisninger.
  • Du vil opnå et bedre liv og rykke tættere på det liv, du drømmer om.
  • Du vil føle et større selvværd og føle dig mere tilfredshed i dit liv.
  • Du vil føle afklaring i forhold til drømme, mål og beslutninger.
  • Du vil blive klar over, hvor du spænder ben for dig selv, og hvad du kan gøre i stedet for.
  • Du vil opleve handlekraft og evnen til at rykke dig.
  • Du vil føle dig mere motiveret i dit liv.
  • Du vil føle energi og overskud, i takt med at du oplever din egen forandring.

Går det stærkt?

Både ja og nej.

Coaching er ikke et quick fix.

Men en proces, du sætter i gang, når du starter. Om det går stærkt eller langsomt, handler rigtig meget om, hvem du er, om du tør handle, og om du har støtte fra omgivelserne til at gøre noget andet end det, du plejer.

Det er typisk imellem coachingsessionerne, du oplever en masse udvikling, fordi du får nye tanker og refleksioner med hjem, når vi taler sammen.

Efter en session vil du opleve:

  • at du føler dig mere modig.
  • at du føler dig helt høj af de indsigter, du har fået om dig selv, dine mål og dine relationer.
  • at du får energi til at handle

MEN du kan også opleve:

  • en følelse af at gå i stå og blive sat et skridt tilbage. Det er, fordi nye indsigter skal have tid til at lande, før du går i proces med dem. Særligt de svære og dem, der kræver nye ting af dig.
  • at du føler dig træt. Din krop og dit hoved arbejder på højtryk med nye tanker og indsigter.

Hvad kan jeg forvente, når jeg har en coach?

At opnå fremgang og forandring i forhold til det, du reelt ønsker i dit liv.

Du vil blive udfordret på dine automatiske tanker og derigennem få en større bevidsthed om din måde at være i verden på.

Coaching handler først og fremmest om at turde tage beslutningen om at ville noget andet end det, der er nu. Det betyder ikke så meget, om du ved hvad. Det finder du ud af med din coach. Hvis du kan mærke, du vil noget andet end det, du har lige nu, er coaching et perfekt redskab.

Jeg stiller dig anderledes, udfordrende og til tider provokerende spørgsmål i en helt tryg ramme.

Jeg selv er direkte på en omsorgsfuld måde, og fordi jeg ikke er en del af din personlige historie, har jeg ikke følelser i klemme i forhold til dine drømme og dine mål.

Er du klar til forandring og coaching?

  • Du bliver klar over dine mål og har en realistisk chance for at nå dem.
  • Du bliver udfordret på dine vaner, forklaringer og overbevisninger. De historier, du fortæller dig selv og lever efter.
  • Du bliver mere bevidst om, hvorfor du gør, som du gør, og tænker og siger, som du gør.
  • Du finder nye eller bedre måder at agere på – det betyder, at du oplever positive forandringer i dit liv.

Coaching starter typisk en proces i dig. Og derfor vil du opleve, at der sker en masse mellem sessionerne. Bevidsthed og forandring kan være forbundet med både ubehag og glæde – sådan er det at arbejde med sig selv.

Men jeg lover, at slutresultatet altid vil være det hele værd.

Du vil måske opleve, at:

  • det er grænseoverskridende at se på dig selv med nye øjne.
  • blive frustreret over, at din udvikling går for hurtigt eller langsomt.
  • dine relationer og omgivelser reagerer på dine forandringer – både positivt og negativt.
  • din beslutning om at blive coachet kræver bevidst mod.

At være på vej og i proces er hårdt, udviklende og lærerigt. Men det er DIG, der vinder.

Der er coaches alle vegne – er titlen coach ikke overbrugt?

Det korte svar er NEJ.

Så længe der går mennesker rundt med drømme, de ikke når. Så længe folks egne tanke- og handlingsmønstre spænder ben for dem selv, er der brug for coaches.

Og vi har alle sammen brug for én, hvor vi føler den rigtige kemi. Én, der udstråler den tillid, der skal til, så vi tør bevæge os udover kanten og se med andre øjne på det, vi kæmper med eller drømmer om.

Egentlig synes jeg, alle burde lære en helt grundlæggende coachteknik. Det at spørge. For det er ret simpelt, og resultatet er markant. Vi øger vores bevidsthed og ansvar.

De to evner skaber umiddelbare, gode og meget mærkbare resultater. Blandt andet i vores relationer.

Den enkle teknik – spørgsmålene

For mig er fundamentet i coaching den grundlæggende teknik i form af spørgsmål. Du vil blive overrasket over, hvor langt du kan nå, hvis du svarer ærligt på spørgsmål om dit liv.

Test det af på dig selv, og se, hvad det giver.

  • Hvad er det for et mål, du drømmer om, og hvad står i vejen for, at du når det?
  • Hvad er det for nogle mønstre, du har?
  • Ved du noget om dine relationer og deres mønstre?
  • Hvordan opfatter du det, andre siger/gør?
  • Hvad er det for nogle mønstre, du agerer ud fra? Er det, fordi ”det har jeg/vi altid gjort” eller ”sådan gør vi i min familie/mit firma”?
  • Når du indgår i en dialog, taler du så ud fra dit eget perspektiv, eller prøver du at være imødekommende og nysgerrig på andres perspektiver?

Ved at stille dig selv spørgsmål sætter du gang i din egen refleksion. Hvis du skal tættere på de ærlige og mere konkrete svar, skal du måske have hjælp.

Du lærer af nysgerrighed

Den coachende tilgang til andre mennesker er en interessant og nysgerrig måde at møde andre på.

Det er spændende at prøve at forstå, hvorfor andre gør, som de gør, og hvorfor de har de holdninger, som de har.

Hvad er det for en historie, de har med? Hvad vil de med deres liv?

Mulighederne er uendelige, når man møder mennesker med en grundlæggende nysgerrighed og et oprigtigt ønske om at forstå dem.

Det betyder ikke, at alle skal være coaches og coache andre. Men det vil gøre en kæmpe forskel i de flestes liv, hvis de griber til det spørgende værktøjsbælte i forskellige situationer.

Også indeni. Stil spørgsmål til dig selv. Og mærk efter, hvad der kommer intuitivt som svar.

Tænk, hvis vi var lige så nysgerrige efter at lære os selv og vores relationer at kende, som vi er, når det gælder pleje af vores hud, bilen eller vores arbejdsopgaver?

WOW – fagre nye verden.

Hvorfor coaching?

Hvorfor ikke? fristes jeg til at spørge.

Coaching handler om at komme tættere på de ting, DU gerne vil i dit liv.

Kort sagt: ønsker og drømme. Nye skridt, udvikling og forandringer.

 

Vil du …

• finde modet og tage ansvar for dig selv og dine relationer?
• se verden fra flere perspektiver og ikke kun fra dit eget?
• have en neutral samtalepartner, så du kan få sat ord på dine drømme, mål og udfordringer?
• have bevidste samtaler og ikke ende med automatpiloten i førersædet?
• finde ud af, om du lever det liv eller arbejdsliv, du ønsker, og hvis ikke, hvad skal der så til for at ændre det?
• have støtte til at nå dine mål på arbejdet eller privat?
• finde modet og udfordre dig selv og de mønstre, du har?
• forstå, hvorfor du gør, som du gør, og ikke mindst vide, at du kan gøre noget andet?
• lære at se gaven i de svære situationer i dit liv?

De fleste mennesker slipper ikke coaching igen, når de først opdager, hvor effektivt det er at finde svarene i sig selv.

Coaching handler om at tage ansvar i forhold til at komme derhen, hvor DU ønsker.

Hvad opdagede jeg selv?

En stor glæde.

Både mit privatliv og arbejdsliv tog positive drejninger, efter at jeg trådte ind på coachingens vej.

Det hele ændrede sig. De små og store ting i hverdagen, beslutningerne, tankerne og følelserne. Det hele blev kastet op i luften for derefter at falde ned på plads i den HELT rigtige rækkefølge.

Jeg er – om noget – blevet klogere på mig selv.

I dag ved jeg:

• hvilke af mine handlingsmønstre der støtter mig, og hvilke der trænger til at blive skiftet ud.
• hvordan jeg tager ansvar for mig selv og ikke kun for alle andre.
• hvordan jeg lever efter mine grundværdier.
• hvad der gør mig glad, så jeg kan gå efter det.

Og jeg har ikke mødt et menneske endnu, der ikke har en drøm om at opnå noget eller ændre noget i sit liv.

Og dét kan coaching.

Også selvom vi alle sammen har forskellige indgangsvinkler, problemstillinger, mønstre, drømme og mål.

Svarene ligger nemlig i os selv. Jeg har mine svar. Og du har dine. Coaching hjælper med at frigøre dem.