Sidder du som leder og har brug for at få et klart billede på, hvordan din virksomheds økonomi ser ud, så er du langt fra den eneste! Det kan jeg hjælpe dig med. Også hvis det f.eks. passer ind i din kalender at gå til økonomiforståelse onsdag aften.

Min påstand er, at du i høj grad kan gå til økonomiforståelse, hvis du sætter det i kalenderen, som skulle du til fodbold eller yoga.

For ønsker du at udvikle dig som leder eller virksomhedsejer og lære at forstå de økonomiske mekanismer i din virksomhed, er det vigtigt at prioritere det. Prioriterer du det, kan det være en god idé at sætte tid af til det i kalenderen. Helt som hvis du gik til en anden form for aktivitet i løbet af ugen. På den måde viser du både dig selv og din familie, at du tager din egen udvikling alvorligt.

Jeg har, lige som mange af mine kunder, travlt i hverdagen. Det gør det ofte svært at prioritere andet end hverdagens gøremål og udfordringer. Når jeg taler med min kunder, har de en masse ting, de gerne vil blive bedre til at sætte tid af til eller fordybe sig i, men hverdagen forstyrrer de gode intentioner.

Det kan være alt fra lavpraktiske ting, de gerne vil optimere. Blive klogere på de medarbejdere de har i virksomheden. Lære at forstå økonomien så de får et bedre overblik. Eller lave et godt gennemarbejdet budget, der kan bruges som styringsværktøj i hverdagen. Måske har de mange gode innovative idéer men ikke tid til at udvikle dem eller sætte dem i gang.

Find den måde der passer dig – og prioriter!

Men hverdagen kan tage overhånd, og når hverdagen tager overhånd, kommer den til at styre og dermed sætte retningen. Det kan betyde, at du og din virksomhed føler jer presset, og for nogle kan det ende i stress. Ender nogle i stress, efterlader det de andre med mere arbejde. Det er skruen uden ende, og det er dyrt både menneskeligt og økonomisk.

At sætte tid af til at gøre noget andet kan gøre en stor forskel. At gøre det kontinuerligt og holde fokus på ”daglig” basis skaber en stor forandring både for dig som leder og for dine medarbejdere. Du/I tager jer selv alvorligt, og så bliver det jer, der styrer retningen og hverdagen.

Er det nemt? NEJ, det er på ingen måder nemt.

At skifte vaner, mindset eller holde fokus på det, man gerne vil, i stedet for det, man skal og bør, er på ingen måde nemt.

Alt efter hvem du er som leder, finder du din helt egen metode til at sætte tid af til det, du gerne vil. Hvad enten det er at udvikle dig selv, virksomheden, medarbejderne, produkter, ydelser – eller måske det hele. Måske noget ambitiøst, men dog muligt. For nogle vil der være to timer om ugen, de kan afsætte, og for andre virker det med 30 minutter om dagen.

Find den måde der virker for dig og din hverdag, men prioriter det! Det er første store skridt. Og hold så derefter fast i aftalen med dig selv.

Start med et enkelt område, der trænger til din særlige opmærksomhed, og som du vil have stor glæde af at fordybe dig i. Brug tid på at fordybe dig. Forbered evt. nogle spørgsmål du kan stille til personer omkring dig, så du bliver mere vidende eller afklaret.

Jeg kan give dig overblikket

Jeg arbejder som økonomisk rådgiver med mine kunder på den måde, at vi f.eks. laver en økonomisk rapportering, og så taler vi om den i bestemte intervaller (måned eller kvartal). Vi taler om afvigelser i de faktiske tal i forhold til budgettet og om de andre ting, vi har valgt at indbygge i kundens ledelsesrapportering (det kan være antal medlemmer, til- og afgang af medarbejdere/kunder eller fordelingen af bestemte tal eller andet relevant).

For mig og mine kunder er det vigtigt, at de har et trygt samarbejde, hvor de kan stille alle spørgsmål. Der udover at der er tid til at forstå det ud fra deres hverdag. Ét skridt ad gangen.

Passer det dem bedst, at vi gør det en sen eftermiddag eller aften, jamen så er det der, vi gør det. Jeg har et ansvar for at forstå dem og deres hverdag og oversætte det, jeg ”læser”, i deres tal til min kunde.

Jeg antager aldrig, at de forstår mit fagsprog – jeg forstår jo heller ikke nødvendigvis deres.

Vi taler også om dem som leder – hvad fungerer, og hvad fungerer ikke i deres hverdag? Er der udfordringer i forhold til medarbejdere? Hvordan kunne det se ud fra medarbejderens side? Og hvad skal prioriteres den næste periode?

Vi sætter tid af sammen og prioriterer det.

Dette er en version af at sætte tid af til at gå til ”økonomi om onsdagen”. Der findes lige så mange varianter, som der er mennesker og virksomheder.

Teknikken om at ”gå til udvikling eller fremtid om onsdagen” kan også bruges, hvis du har en iværksætterdrøm. Så kan du undersøge, skrive, lave øvelser og budgetter. Eller måske reasearche økonomiske vinkler, der er relevant for at komme tættere på en afklaring om netop din iværksætterdrøm.

Ofte taler vi blot om det, vi drømmer om, men med denne metode gør du noget aktivt ved det. Og handlinger skaber forvandlinger.

Skal jeg hjælpe dig med et 360-graders eftersyn af din virksomhed? Så kan du læse meget mere her, hvad det er, jeg kan hjælpe dig med, og hvordan vi kommer hele vejen rundt om din virksomhed.

Vi skal altid huske at lytte til vores medarbejdere, men som leder skal du også huske at stille de rigtige spørgsmål. For så får du det bedste ud af dine ansatte, og det giver dig en stærkere og mere bæredygtig virksomhed.

Overskriften til dagens blogindlæg kan godt lyde lidt som et trickspørgsmål.

Og det er det måske også.

For selvfølgelig skal vi lytte til vores medarbejdere. Men inden du lytter, kan du se på, om du stiller de rigtige spørgsmål.

Når du som leder spørger dine medarbejdere: Hvad har I brug for? Så får du ofte et svar, der handler om lavpraktiske ting, som medarbejderne per automatik vil pege på. Fordi man som medarbejder måske ikke er vant til, at virksomheden tænker kreativt eller lytter til medarbejdernes input.

Hvis du ikke sætter rammerne for den innovative og kreative proces i en virksomhed, vil det netop være spørgsmål som følgende, der kommer retur på dine spørgsmål: Kan vi få mere i pension? Hvad med barselsordninger? Skal vi ikke også have en frugtordning? Eller hvad med morgenmad om fredagen, det har andre virksomheder?

Det er ikke forkerte svar fra medarbejderne. Men det kan være dit spørgsmål, der skaber disse svar.

Du kan i stedet for stille spørgsmålet: Hvordan bliver vi bedre som virksomhed, så du har lyst til at blive hos os?

Begynd med at tænke som ”vi”

Hvis du sætter en arbejdsgruppe sammen og beder dem om at have fokus på:

  • Hvad kan vi som virksomhed forbedre både internt og eksternt?
  • Hvad synes I, vi kan gøre smartere?
  • Hvordan ser I, vi kan udvikle os til gavn for både kunder, medarbejdere og indehavere?
  • Hvad ser I kunne være næste skridt for os som virksomhed?
  • Hvordan får I sammen skabt en virksomhed, I alle er stolte af at være en del af?

Du kan have stor værdi i at sætte rammerne, hvor der sættes fokus på virksomheden, hvad er den bedste retning for virksomheden og ikke for den enkelte medarbejder.

Tankegangen skal gå fra et ”jeg” til et ”vi”.

Hvis du som leder gerne vil vide noget om, hvordan I kan forbedre jeres produkter eller ydelser, så kan det være rigtig smart at sætte nogle mennesker sammen, som har nogle holdninger til de produkter/ydelser, I sælger og lytte til de input, du får. Her gælder det om at sætte diktafonen til, så I kan huske alle guldkornene. For dem kommer der mange af i sådan en proces.

Du kan som leder smide nogle spørgsmål op som:

  • Hvordan kan vi arbejde smartere?
  • Hvorfor er der nogle virksomheder, der er gode til at optimere?
  • Hvordan fremtidssikrer vi virksomheden? Hvordan gør vi virksomheden mere bæredygtig og grøn?

Giv dine medarbejdere noget at arbejde ud fra. Vær konkret og sæt rammerne. Hvad præcist kunne du som leder godt tænke dig medarbejdernes input til?

Skab et kreativt miljø

Det kræver derfor, at du som ledelse tør skabe et miljø, hvor I i første omgang ikke har nogle holdninger til de kreative og innovative input, der kommer fra medarbejderne.

Det kan sagtens være, at ikke alt bliver til noget, for det er jo altid et spørgsmål om prioritering. Men det er altid en god idé lige at forklare, hvorfor du har prioriteret, som du har gjort.

Det innovative i de her processer er, at vi er så fastlåste i hverdagens rutiner og arbejdsopgaver, at vi glemmer at træde ind i et kreativt miljø, hvor vi kan lege med tusch, brainstorme på idéer, sætte post-it op på en væg, tegne og bare få lov at skrive alle idéer og tanker ned – helt frit uden begrænsninger.

Det er nemlig af de mest vanvittige idéer, der kan komme de mest lavpraktiske og brugbare ting ud af.

Som leder bør du måske bare lytte og ikke være med i selve processen. Træk dig ud af det kreative rum og lad medarbejderne komme til fadet. Sidegevinsten som leder er, at du måske kan se nogle sider/talenter hos dine medarbejdere, de ikke rigtig har i spil i hverdagens arbejdsopgaver.

For det er dine medarbejdere, der sidder med guldet til at udvikle forretningen.

Mange ledere tror, at de skal have alle talenterne for at være en god leder. Men sådan er det ikke. Faktisk er en god leder en, der kan se talent-potentiale i sine medarbejdere eller bede andre om hjælp, der hvor lederen ikke selv har talent.

Når man skal lede andre mennesker, handler det om at have en bevidsthed om, hvilke talenter du selv har som leder, for så ved du, hvor du er stærk, og hvor du ikke er.

Ledelse i dag handler om at kunne navigere i en meget foranderlig verden. Det vil sige, at du skal kunne navigere i en form for kaos og stadig holde retningen for virksomheden, og du skal samtidig have medarbejderne til at gå med dig.

Det er den gode ledelsesrolle i dag.

Læs mere: Kommer dine talenter i spil, når du er på ferie?

Det der i dag kommer til at ske rigtig mange steder er, at en leder også har en driftsmæssig rolle. Det vil sige, at de har hænderne nede i bolledejen.

Det er dog ikke den mest hensigtsmæssige ledelsesrolle.

Du skal have nogle, der ikke kun taler dit sprog

Ledelsesrolle i dag er en funktion, hvor man holder, samler, udvikler, skubber og navigerer i en travl hverdag, men også i pludselig opståede situationer. Det skal håndteres, bearbejdes og omsættes til praktik og løsninger.

Hvis man er en mindre virksomhed, og lederen har en kreativ talentpakke, er det her, mange ofte siger til sig selv: Hvis jeg er meget kreativ, så må jeg have andre omkring mig, der taler samme sprog som mig.

Problemet ved det er, at det ikke flytter ret meget, fordi man bare sidder og er kreative sammen.

Der er jo også nogle administrative og salgsmæssige opgaver i en virksomhed, der skal løses. Hvis man ikke selv har talent for det, er det en rigtig god idé at finde en, der har nogle af de talenter.

Læs mere: Kender du dine talenter og vigtigste styrker?

Hvis du kun sidder sammen med de talent-typer, der ligner dig, kan du ende med bare at have folk, der bekræfter hinanden, men der er måske ikke nogen, der køber dit produkt. For du har glemt at tænke salgs-delen ind. Glemmer du at have en medarbejder med et salgs-talent, kan det være svært at få produktet ud over rampen og få det solgt.

Du skal ikke have alle kasketterne på

Mange ledere tror, at de skal have alle kasketterne på. Men det skal de ikke, for det kan de ikke. Fakta er, at vi ikke kan alt, og det giver mest mening at gøre det, vi er bedst til og har talent for – både menneskeligt og økonomisk.

Ofte tror små virksomhedsledere, at de både skal have den økonomiske, den administrative, den kreative, den sælgende og bogholder-kasketten på. Årsagen ligger i, at de tror, de sparer penge. Problemet er bare, at vores fokus dermed flyttes til opgaver, der dræner os – det kan også betyde, at vi mister troen og energien på vores virksomhed.

For det tager på energi-kontoen, når vi ikke har vores talenter i spil.    

Ikke en bestemt opskrift

Der findes ikke en bestemt opskrift på at være en god leder. Der er nogle talenter, som er gode at have, men det kommer helt an på, hvilken branche vi taler om. Driver du en konsulentvirksomhed inden for økonomi og administration, kan det være godt at være disciplineret. Er du forsker, er det gode talenter at være researchende og vurderende.

Det er vigtigt som leder at kende sin egen talentpakke og sørge for ikke at ansætte kloninger af sig selv men ansætte nogle, der går ind og matcher og dækker der, hvor du som leder ikke selv er dygtig og derfor bliver drænet for energi.

Arbejdsopgaverne skal matche talentpakken, hvad enten det er dig som leder eller dine medarbejdere. Der er god økonomi i, at alle har deres talenter i spil i deres arbejdsopgaver. De er ikke blot mere effektive, men også gladere på arbejdet – og når de går hjem.

Inden du tager på ferie, er det en rigtig god idé at få skabt et økonomisk overblik i forhold til din virksomheds likviditet. For så skal du ikke løbe ekstra stærkt, når du kommer tilbage fra ferie.

I sidste uge talte jeg om, hvordan du kan lave en status eller en to-do-liste over hvilke arbejdsopgaver, du skal prioritere og hvilke, du kan uddelegere, inden du tager på ferie, så du får ro i maven.

I dag tager vi den lige et niveau op.

For det er også en god idé at have styr på selve virksomhedens økonomi – hvilke indtægter og udgifter er der hen over sommeren.

Læs også: Tag på ferie med ro i maven – sådan laver du en status inden sommerferie

Det vil sige, har du styr på, at der f.eks. er mindre omsætning den næste måned, og hvordan det vil påvirke virksomheden? Hvis ikke, så læs med her.

Sommerferien nærmer sig så småt, hvor flere virksomheder går på lavt blus – ja, det gælder faktisk de fleste virksomheder i Danmark. Derfor mener jeg, at er det meget vigtigt, at du har styr på, hvad du skal gøre, når din virksomheds omsætningen med stor sandsynlighed falder hen over sommeren.

Da omsætningen kan være lavere, handler det om at forstå de økonomiske mekanismer og udsving, der er i virksomheden og særligt i forhold til likviditeten.

Overblik giver tryghed

Har I f.eks. lavet et budget, har I allerede forberedt jer på, at her i juli er I måske kun til rådighed og skaber omsætning noget af tiden, eller måske er I væk i hele juli måned.

Derfor er det efter min mening meget vigtigt at have forberedt sig på, at der ikke er den samme omsætning som i de øvrige måneder, og derfor at have styr på følgende:

  • Hvor mange penge er der på kontoen – hvor mange er på vej ind på bankbogen og ikke mindst, hvilke regninger/lønninger skal betales.
  • En god idé er at lægge alle kendte regninger til betaling inden ferien – også dem der skal betales under ferien. Derved undgår I inkasso og yderligere omkostninger.
  • Er der noget i ordrebogen, når I kommer tilbage fra ferie?
  • Er der ordrer, der skal lukkes, inden I tager på ferie?
  • Hvornår indbetaler kunderne de udestående fakturaer? Mange kunder kan komme til at tage sig den frihed med lidt længere betalingsbetingelser under sommerferien.

Det i sig selv kan være nok til at systemet falder til ro. Du får følelsen af overblik og tryghed, men også ro i maven.

Likviditetsudfordringer er et af de mest alvorlige problemer, en virksomhed kan støde ind i.  Mangler man likviditet, kan det have alvorlige og fatale konsekvenser for en virksomhed, da denne kan få problemer med at betale og overholde aftaler. Det er derfor vigtigt, at virksomhedsejeren holder øje med likviditeten – hvis man er forberedt, er det nemmere at gøre noget ved problemet i god tid.

Læs også: Har du (også) svært ved at forstå, hvad din revisor siger?

Manglende overblik over din virksomheds økonomi kan give utryghed. Det kan måske give dig en følelse af ikke at have overblikket – for burde du ikke have det som leder? Er du så en god leder? Har du overhovedet styr på tingene?

Den form for usikkerhed kan sætte sig i kroppen. Men det er dit ansvar i sidste ende, for andre gør det ikke for dig.

Til gengæld hvis du har forberedt dig og skabt overblik over økonomien henover sommeren og efter sommerferien, kan du slappe af på ferien.

Sidder du allerede nu og sveder over, om du kan nå alle arbejdsopgaverne inden sommerferien og få nydt ferien sammen med familien? Så er du ikke den eneste. Men den her følelse kan du nemmere undgå ved at få lavet en ‘to-do-liste’.

Solen skinner uden for og sommerferien nærmer sig så småt. Men bunkerne af arbejdsopgaver bliver større og større, jo tættere vi nærmer os ferien. Det er svært at slappe af og nyde tanken om ferien.

Du kan måske undgå ovenstående scenarie, hvis du allerede nu begynder at prioritere og tænke fremad.

For det handler rigtig meget om at være på forkant i stedet for at komme hovedkulds ind i ferien. Derfor anbefaler jeg, at du skaber dig et overblik, så du kan tage stressen ud af det. Det skal dog understreges, at det ikke er det samme som, at vi ikke har travlt op til en ferie – for det har vi.

Vi kommer nemlig ind i ferien i højeste gear og skal igen i samme høje gear fra start, når vi lander efter ferien. Hvordan kan man forberede sig, så det bliver gjort lidt mere gelinde?

Prioritering, prioritering og prioritering

Jeg har nedenfor lavet en lille inspirationsliste, du kan læse igennem og derefter lave din egen ‘to-do-liste’ over ting, der skal laves, inden du og dine medarbejdere tager på ferie.

  • Vær realistisk i forhold til det du kan nå inden ferien. Det er ikke muligt at nå 117 ting inden ferien, og der er heller ikke nogen grund til, at du ender med at gå stresset på ferie. Så lav en oversigt over arbejdsopgaver og se med realistiske briller på, hvilke opgaver du kan nå inden sommerferien.
  • Spær i god tid i din kalender eller bookingsystem, så dine klienter ikke kan booke dig. Husk også at sætte auto-svar på din mail.
  • Giv evt. kunder og kollegaer besked og spørg, om der er noget, I sammen skal have styr på inden ferien.
  • Aftal i god tid med kollegaer om der er opgaver, de kan ”passe”, mens du er væk, og om der er opgaver, du kan ”passe” for dem, når de skal på ferie.
  • Bed om hjælp. Du behøver ikke sidde langt ud på aftentimerne eller møde meget tidligt, fordi du føler, at du skal bære arbejdsopgaverne alene. Det er okay at spørge om hjælp.
  • Er der meget, du skal nå, så aftal prioriteringsrækkefølgen sammen med andre involverede, så både du selv og andre føler, at I kan sætte flueben og gå på ferie med ro i maven.

Du kommer bedre tilbage fra ferie

Når vi kommer tilbage fra ferie, er den ofte hurtigt glemt, hvis vi træder ind på et kontor, hvor arbejdsopgaverne står i bunker og mailen blinker rødt. Derfor er det en rigtig god idé, at der er nogle, der tager noget af læsset fra dit bord. Det kan være at sortere opgaverne, læse mails hvor I er flere på og få svaret kunden. Det kan være alle mulige små fine vinkler, man kan have uddelegeret, som gør, at man kan mærke feriens vingesus bare en lille smule længere, når du træder tilbage på arbejdet.

Hvis man inden, man tager på ferie, kan se, at ens bunker af opgaver nok er flere meter høje, når man kommer tilbage, og der formodentligt ligger 1.000 mails i indbakken, fordi man har været væk i 2-3 uger, så har man måske ikke fået prioriteret rigtigt.

Det vil jeg tale mere om på den anden side af sommerferien.

God arbejdslyst og god ferie, når du kommer så langt.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe overblik og få en bæredygtig virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Vi har alle brug for pauser på arbejdet. Men kaffepauserne og de sociale snakke kan godt blive for hyppige og for lange. Det påvirker effektiviteten og kan måske ses på virksomhedens bundlinje. Men hvordan tager du som leder hul på sådan et prekært emne?

Kaffepauser, fejring af fødselsdage og andre sociale begivenheder i løbet af måneden. Hyggelige sammenkomster der skaber liv på jobbet, gode relationer og sammenhold. Men sommetider kan det være nødvendigt at se nærmere på, hvor megen tid der egentlig bruges på ’hygge’, og hvor meget hyggen reelt koster. Det kan nemlig vise sig at blive ret ’uhyggeligt’, hvis det i sidste ende giver højt spild, ineffektivitet og påvirker virksomhedens økonomi i negativ retning. Første skridt er, at medarbejderne faktisk forstår, hvad pausetiden egentlig koster.

Jeg sidder ofte med næsen i regnskaberne sammen med mine kunder – virksomhedsejerne – og analyserer, hvad det er, der har påvirket deres overskud, i forhold til de budgetterede forventninger. Noget af det, vi ofte ser, er ”spild”. ”Spildtid” er tit en arbejdsgivers definition på medarbejdertid, der ikke kan faktureres og dermed ender med at påvirke det økonomiske resultat. Men hvordan tager man fat i sådan et problem uden at virke som en chef, der er diktatorisk og nøjeregnende?

Der skal (også) være plads til sociale pauser 

De pauser, man har brug for i løbet af dagen, behøver ikke nødvendigvis at være lange eller skemalagte. Langt de fleste arbejdspladser er da også indrettet sådan, at den enkelte medarbejder kan holde en pause for at hente sig en kop kaffe, ryge en cigaret eller lignende, og det skal der også være plads til.

Alt sammen hører ind under det, der kan betegnes som sociale pauser. Det er pauser, som blandt andet har formålet at undgå fysisk og mental nedslidning. Udover hyggen her og nu betyder de sociale pauser også, at man kommer lidt tættere på hinanden, og at man føler en samhørighed, hvilket kan være med til at få samarbejdet til at glide lettere i en travl dagligdag. Det er jeg stor fortaler for. Det skal lige understreges.

Læs også: Ved dine medarbejdere, hvad kaffepausen koster?

Problemet opstår først, når pauserne tager overhånd. Når anledningerne til pauserne bliver flere, og pauserne bliver længere. Når medarbejderne så begynder at klage over ikke at have tid nok til arbejdet, og når der bliver løst færre opgaver med de samme ressourcer.

Det kan sagtens lade sig gøre at vende skuden. Det skal bare gøres på en ordentlig måde.

Fire gode råd til at få dine medarbejderne til at forstå, hvad deres pauser koster:

  1. Ved dine medarbejdere, hvad de koster i timen? Mange af dine medarbejdere er måske slet ikke klar over, hvad de koster i timen, når de tager pauser eller holder møder. Tag et personalemøde og tydeliggør med konkrete eksempler, hvad en hypotetisk medarbejder koster med sociale bidrag, forsikringer mm. Der er ingen grund til at udstille nogen, så gør det så informativt og detaljeret som muligt, så de kan spørge til de enkelte elementer i din beregning.
  2. Taler I om økonomien? Mange er bange for at tale økonomi, fordi folk hurtig tror, at der nu er tale om en fyringsrunde, eller at indehaver vil have flere penge til sig selv. Det er derfor efter min mening en god idé at skabe en kultur, hvor I godt kan tale åbent om økonomi, uden det skal have en negativ klang. Et godt råd er: Forbered dig ordentligt, når du vil fremlægge økonomi for dine medarbejdere og lad dem stille spørgsmål. Husk at det er dejligt med nysgerrige medarbejdere.
  3. Har I en ordentlig dialog? Det er vigtigt, at I får en god og konstruktiv dialog om de økonomiske mekanismer. Involver medarbejderne i arbejdet med at skabe eller fastholde et godt arbejdsklima – også uden brug af mange og lange pauser. Lad dem forstå, hvor de kan påvirke tingene i deres egen adfærd. F.eks. kunne det være at blive lidt ekstra en dag, så en bestemt opgave bliver færdig, og man ikke skal bruge tid på den igen dagen efter. 
  4. Er der en fælles forståelse? Når du har taget hul på den ofte svære snak så mærk efter, om der er en fælles forståelse. Ofte vil medarbejderne også gerne have, at der er en god bæredygtig bundlinje, fordi det også har konsekvenser og skaber usikkerhed i deres jobtryghed, hvis økonomien ikke er god.

Men, hvis du til gengæld oplever medarbejdere, der mangler forståelse for, at man ikke behøver holde otte kaffepauser og fem rygepauser i løbet af en arbejdsdag, eller skal gøre en opgave færdig for/hos en kunde samme dag, så er det måske medarbejderen, der har et andet mindset. Og hvis de ikke lever op til virksomhedens værdisæt, så lever de måske heller ikke op til den service, du som leder gerne vil have, din virksomhed har over for jeres kunder.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe forretningsforståelse, og hvordan I påvirker hinanden – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Jeg hører ofte fra arbejdsgivere, at medarbejderne ikke forstår den forretning, de er en del af. Men har du forklaret, hvilken indflydelse de har, eller hvordan økonomien hænger sammen i virksomheden?

Alting koster penge. Det gør pauser ved kaffeautomaten også. Men er dine medarbejdere overhovedet bevidste om det? Har I en dialog om det?

Jeg har arbejdet med et hav af virksomheder, både indenfor produktion, service og håndværk. Virksomheder, der lever af at levere timer – hvor ikke fakturerbare timer måske ender med at spise et eventuelt overskud op.

Læs også: Fire råd til dig, der vil skabe bæredygtig vækst 

Men medarbejderne er ofte ikke bevidste om, at tiden ved kaffeautomaten koster. Måske har du ikke skabt en dialog, hvor du forklarer dine medarbejdere, hvad møder, kaffepauser, ikke fakturerbar tid og dårlig service koster. I så fald er du som rigtig mange andre virksomhedsejere, jeg har siddet med.

Lad mig først understrege, at det er meget vigtigt for en virksomhedskultur, at der er plads til pauser og en snak over kaffen med ens kollegaer. For hvis der ikke er plads til pauser og frihed til at reflektere og tale sammen, mister vi relationen til vores arbejdsplads. Vi kommer til at føle os som maskiner, der stille og roligt bryder ned eller måske skifter vi bare job (hvilket også er dyrt, men det er en anden snak). Så, kaffepausen er vigtig! Men…

Husk at skabe forretningsforståelse i virksomheden

Vi skal alle i virksomheden forstå de økonomiske mekanismer, for at kunne bidrage til at fastholde en fornuftig økonomisk kurs og skabe en bæredygtig virksomhed. Hvis du som leder forstår dem, er der stor værdi i at forklare dine medarbejdere det, så de forstår den forretning, som de er en vigtig brik i.

For hver gang der bliver holdt møde, drukket kaffe eller der er en medarbejder, som på anden måde ikke er produktiv i forhold til arbejdsopgaverne, der ligger på skrivebordet, så koster det virksomheden penge. Det er fakta.

Den grafiske illustration nedenfor viser et tydeligt eksempel på, hvordan tingene hænger sammen. Når virksomheden har en god bæredygtig bundlinje, har vi en god virksomhed. Det betyder, at virksomheden skaber arbejdspladser og dermed har brug for medarbejdere. Når vi har mange gode produktive medarbejdere, der forstår forretningen, og hvordan de enkeltvis bidrager til den, betyder det, at vi har en god bæredygtig bundlinje osv. osv.

Men hvis virksomheden har en dårlig bundlinje, hvor der er røde tal, og den ikke har vækstet i lang tid, så kan det resultere i en sårbar virksomhed, der ikke har mulighed for at skabe arbejdspladser og måske i stedet må fyre medarbejdere. Tingene har en indflydelse på hinanden – både når økonomien går godt, og når den går mindre godt i virksomheden.

Så for at du har en god og stærk økonomi i virksomheden, kan alle have stor glæde af at forstå, hvordan de hver især bidrager til økonomien og forretningen, og hvordan de påvirker netop jeres fødekæde. Hvis du som leder selv forstår disse mekanismer, har du en vigtig opgave i at prøve at få dine medarbejdere til at forstå det. I er sammen om forretningen, og mange medarbejdere er sikkert ikke klar over, hvordan de faktisk har indflydelse på økonomien både positive og negativt, eller hvad f.eks. kaffepauserne koster.

En god dialog er vejen frem

Et sidste tip er dog at huske på, at der er flere måder at tage sådan en dialog med dine medarbejdere på. Det er virkelig vigtigt, at du får skabt en ordentlig dialog, der ikke bare ender op med et påbud om, at kaffepauser fremover kun må vare 5 minutter. Det handler om at finde en løsning, som alle kan nikke ja til og ved, hvilke påvirkninger det har, når man bevidst vælger at gøre noget andet.

Der er rigtig meget at hente ved at få skabt en dialog med dine medarbejdere, så de får forretningsforståelse og viden om virksomhedens økonomi. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gøre, kan du altid kontakte mig.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe større indsigt i forretningen eller i relationerne, og hvordan I sammen kan vækste og være innovative i jeres virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Så er du velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Du vil gerne vækste, men hvor skal du starte? Jeg rådgiver virksomheder i at skabe økonomisk overblik, få viden om talenter og indsigt i organisationen. Det gør jeg ved at komme 360 grader rundt for at skabe en bæredygtig virksomhed, både økonomisk og menneskeligt. Her er fire gode råd til, hvordan du som virksomhedsejer kan starte væksten, der passer til dig og din virksomhed. Og vi starter med dig selv.

For det med at skabe vækst og nye tiltag i din virksomhed handler i lige så høj grad om dig selv, dine talenter, dit lederskab og ikke mindst dine visioner. Start med at kigge 360 grader om dig selv. Hvad er dit bedste bidrag til virksomheden? Hvad er dine naturlige talenter – altså hvad er du særlig dygtig til? Hvad er dine værdier? Hvor er dine stærkeste kort i forhold til kunder og dit personale? Et 360-graders eftersyn af dig selv kan derefter følges op af et 360-graders eftersyn af din virksomhed.

I sidste uges blogindlæg tog jeg fat på, at der ofte er rigtig meget at hente, når du skal vækste, ved at kigge dig selv dybt i øjnene.

Læs mere: Skal din virksomhed vækste? Så bør du måske starte her…

I dag giver jeg dig nogle konkrete råd til, hvordan du kommer godt i gang, når du gerne vil flytte dig selv som menneske, for at du så også kan flytte din virksomhed i den retning, du ønsker:

Fire råd til, hvordan du kan starte en bæredygtig vækst for dig og din virksomhed

  1. Find ud af hvad du er rigtig god til, og hvad du er knap så god til. Accepter at du ikke altid kan alt det, du gerne vil. Uddeleger i stedet de opgaver som dræner dig, og som du måske bruger unødig megen tid på. På den måde får du frigivet tid, så du kan gøre det, du er rigtig god til – til glæde og gavn for både dig selv og din virksomhed.
  2. Er du den leder, du gerne vil være? Og ved du, hvilken leder du vil være? I en vækstfase eller på vej mod nye tiltag kan det være værdifuldt at kigge nærmere på, hvilken rollemodel du som leder gerne vil være. Måske er der noget, som skal justeres for at du selv eller dine medarbejdere kan performe bedre? Det handler om at være tydelig, og tydeligheden skal understøttes af din adfærd.
  3. Hvilken adfærd har du? Stemmer den adfærd du har overens med det, du siger over for dine medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere? Er din virksomhed f.eks. kendt for et højt serviceniveau og en uformel omgangstone, skal det være noget alle genkender mellem dig og dine relationer.
  4. Hvordan indgår du relationer med dine medarbejdere eller dine kunder? Du kan ikke lave om på andre, men du kan forholde dig til, hvordan du er og reagere i samspillet med andre. Her kan det være en god idé at tænke: ”Jeg kan flytte mig i forhold til, hvordan jeg er sammen med dig”. Som virksomhedsejer er det okay at tilpasse sig i forhold til, hvilken medarbejder eller kunde du taler med – min erfaring er, at det ofte er små forandringer, eller det at man bevidst undlader at reagere eller reagerer med nysgerrighed på den anden, som kan skabe mirakler for både slutresultat, motivation og samarbejde.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomhed kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Ønsket om at vækste – sælge mere og øge bundlinjen – er noget de fleste virksomhedsejere kender til. Men der er flere veje dertil. Hvad med f.eks. at starte med at kigge på dig selv og begynde at se dig selv udefra?

Mange virksomhedsejere glemmer at kigge på sig selv, når det handler om, at virksomhedens grundmekanismer skal flyttes. For efter min mening er du nødt til at flytte dig selv, før du kan flytte din virksomhed.

Der kan være flere årsager til, at virksomheden ikke er der, hvor du gerne vil have den. Men når vi kigger på vækstmuligheder, er der mere end bare røde og sorte tal i en regnskabsbog at tage med i sine overvejelser.

Det handler i høj grad også om dig, dine talenter og visioner, samt ikke mindst dine medarbejdere, hvis du har nogle.

Der er rigtig meget at hente ved at starte med at kigge sig selv dybt i øjnene, når man skal lave en vækstplan.

At du kigger 360 grader om dig selv. Hvad bidrager du med? Hvad er dine værdier? Hvor er dine stærkeste kort i forhold til kunder og dit personale? Et 360-graders eftersyn af dig selv og så et 360-graders eftersyn af din virksomhed.

Har du undervejs glemt at være rollemodel?

Et af de konkrete vækstparametre er f.eks. din ledelsesstil. Får du ledet dine medarbejdere rigtigt, så de kan præstere deres bedste?

Lad os tage et eksempel: Du er i lære som tømrer og finder ud af, at du egentlig gerne vil ud i verden og blive tømmersvend og derefter tømmermester. Din nuværende mester har du ikke meget til overs for – du synes, han er arrogant og anerkender for lidt. Og når du bliver mester, så vil du gøre det anderledes.

Efter at have været tømmermester i noget tid, oplever du pludselig en distance mellem dig og dine medarbejdere. Du bliver irriteret på dem og tænker, at de ikke forstår de ting, du siger. Dine sælgere virker arrogante og meget fremme i skoene, og din bogholder er pludselig blevet emsig.

Hvad var det lige, der skete der?

Hvis du kigger dig i spejlet, vil du måske se, at du trods alle dine gode intentioner alligevel er endt med at minde en lille smule om din gamle mester. En leder, der har travlt – så travlt at han glemmer at anerkende sine medarbejdere og se, hvad de yder. Tænk hvilke mirakler du vil kunne udrette, hvis du og dine medarbejdere begyndte at trække i samme retning igen.

I en vækstfase eller på vej mod et nyt tiltag kan det være værdifuldt at kigge nærmere på, hvilken rollemodel du som leder gerne vil være. Måske er der nogle justeringer, der skal til, for at blive den rollemodel?

Tør du kigge på dig selv udefra?

Du kan f.eks. starte med at finde ud af, hvad du selv er god til, og hvad du er knap så god til. Se derefter på, hvordan du bruger din tid.

Bruger du dig selv bedst, eller spilder du din tid på opgaver, der faktisk er svære for dig, eller som ikke ligger naturligt i dine talenter? I stedet for at tage opgaver på dig, som ikke ligger dig naturligt, er det måske en idé at udlicitere/uddelegere dem?

Når du har kigget dig selv dybt i øjnene og fået overblik over, hvordan du forvalter dine egne talenter og ressourcer, er det tid at gå videre til dine medarbejdere. Bruger du dem rigtigt? Får du dem til at yde sit bedste?

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Ferietiden nærmer sig, og det fik mig til at tænke på en ferie, jeg fik ”ødelagt” for min familie. Op til ferien er der altid mange ting, man skal nå som børnefamilie og medarbejder. Og i kampens hede fik jeg pakket min stress i kufferten sammen med sandaler, badetøj og solcreme. Nå ja, så fik jeg også lige pakket forventningerne – både mine egne og arbejdsgivers ansvar og pligter – med i kufferten.

Turen gik til Mallorca med forventningsfulde børn og os forældre, der virkelig trængte til bare at slappe af. Vi ankom til hotellet og fik tildelt vores hotelværelse. Dejligt værelse, men der var bare et problem: Værelset med altanen lå ud mod vejen. Ikke smart for én med stress! Jeg var ekstrem følsom overfor støj. Og så var jeg i gang med ”den gode ferie”.

Udover at jeg syntes, børnene var kropumulige og ikke hørte efter, var min mand da også super uforstående. Og nå ja, jeg havde da lige arbejdstelefonen med på stranden, hvis der nu bare lige var noget, de skulle spørge om. Og det var der! Næsten dagligt!!

Min mand var rigtig sød til at gå en tur med ungerne og tysse på dem, når jeg talte med arbejdet. Han gik ned og spillede tennis med dem, så jeg lige kunne få noget tid for mig selv! Eller var det for at stemningen og ferien ikke blev mere ødelagt? Nødvendigt var det i hvert fald.

Stakkels børn (nå ja, og voksne) har jeg tit efterfølgende tænkt, og der har været masser af dårlig samvittighed forbundet med den ferie. Jeg kan ikke gøre det om. Jeg har undskyldt overfor mine børn. Jeg har brugt minderne fra ferien som en påmindelse til at gøre noget andet og gør det stadig.

Ca. 10 år efter den ”fantastiske ferie” og hvor ungerne var flyttet fra reden, skulle min mand og jeg alene afsted en uge. Vi bestilte en afbudsrejse til Mallorca.

Da vi nærmede os hotellet sagde min mand: ”Det er da her i nærheden, vi var med ungerne.” Og da vi drejede ind ved hotellet siger han: ”Det er det samme hotel, kan du ikke se det?”

Jeg kigger på ham og aner simpelthen ikke, hvad han taler om!!

Jeg kunne intet, som i ”intet”, genkende. I løbet af de første dage forsøgte min mand at genskabe min hukommelse.

  • ”Det var her ungerne…”
  • ”Det var denne vej vi gik til byen om aftenen”
  • ”Kan du huske melondamen?”
  • ”Der inde spiste vi god mad, så der går vi ind igen – kan du huske tjeneren?”
  • ”Der nede ligger…”

Stille og roligt fik hans guidede tur mig til at huske igen. Og som jeg fik gået de samme ruter, begyndte min krop og hjerne at huske igen.

Jeg var rystet og ked af det. Rystet over, hvor hårdt ramt jeg havde været uden at ville erkende det. Ked af, at jeg ikke havde stoppet det i tide, sagt fra og sagt stop.

Jeg havde i mange år den store hammer fremme til at slå mig selv oven i hovedet med.

”Tænk, at jeg havde ødelagt ferien for min familie!” Men jeg gjorde det jo selvfølgelig ikke med vilje!!

I dag ved jeg, at mit system var fyldt med stresshormoner, og at jeg ikke ville se i øjnene, at det var hos mig, der skulle ske en ændring. Jeg var nødt til at tage ansvar for mig selv, før jeg kunne være der for min familie.

Jeg skulle have sat grænser lang tid før – både privat og arbejdsmæssigt. Men det har aldrig været mit speciale. Heldigvis er jeg blevet bedre med årene. Det kræver dog stadig stor opmærksomhed hos mig at træne musklen ‘at sætte grænser og sige fra’.

Du ved sikkert nu, hvor ferien går hen, og hvad I skal nå inden.

Overvej om du kan komme mere afklaret afsted på ferie i forhold til din arbejdsplads

  • Hvilke opgaver skal løses inden ferien? Hvilke opgaver kan uddelegeres? Hvilke opgaver kan vente?
  • Har du afstemt forventning med din arbejdsplads? Husk at være tydelig – hvad kan de forvente af dig, når du holder ferie?
  • Hvis du er leder, har du så været tydelig overfor dine medarbejdere? Er deres ferie = deres ferie? Må de være 100% offline? Eller forventer du, de bare lige læser mails eller andet?
  • Hvilken rollemodel er du i forhold til ferie? Eller hvilken rollemodel ønsker du at være?

Og har du tænkt over, hvordan din ferie skal være, og hvad du har brug for? Hvad skal du have pakket i ”kufferten”?

  • Hvilken feriestemning kunne du tænke dig?
  • Er der noget, du skal gøre inden for at komme i den rette feriestemning? Har du afstemt forventningerne med familien? Måske har du brug for, at I bare er sammen og ikke farer rundt til alverdens seværdigheder eller forlystelsesparker – eller måske omvendt?
  • Har du tænkt over, og ved du, hvad en dejlig ferie er for dig?
  • Skal du bruge ferien til at tænke over, hvad et godt liv er for dig, og hvad det indeholder? Hvad fungerer? Hvad fungerer mindre godt? Hvad fungerer slet ikke? Måske blot et stort serviceeftersyn?

Det handler om at blive bevidst. Bevidst om det liv, du ønsker at leve, og hvad der er det rigtige for dig.

GOD stressfri SOMMERFERIE.

P.S.: I løbet af 3-4 måneder efter vores tur til Mallorca accelererede min stress. Jeg bad indirekte om min opsigelse og fik den. Men mere om det en anden gang.