Sidder du og har brug for at få et klart billede på, hvordan din virksomheds økonomi ser ud, så er du langt fra den eneste leder. Det kan jeg hjælpe dig med. Også hvis det passer ind i din kalender onsdag aften, kan vi sagtens finde ud af det der.   

Min påstand er, at du i høj grad kan gå til økonomiforståelse onsdag aften. Hvis du sætter det i kalenderen, som hvis du gik til fodbold eller yoga.

For ønsker du at udvikle dig som leder eller virksomhedsejer og lære at forstå de økonomiske mekanismer i din virksomhed, kan det være en god idé at prioritere det. Og hvis du prioriterer det, kan det være en god ide at sætte tid af til det i kalenderen, som hvis du gik til en anden form for aktivitet i løbet af ugen. På den måde viser du både dig selv og din familie, at du tager din egen udvikling alvorligt.

Jeg har, lige som mange af mine kunder, travlt i hverdagen og det gør det ofte svært at prioritere andet end hverdagens gøremål og udfordringer. Når jeg taler med min kunder, så har de en masse ting, de gerne vil blive bedre til, sætte mere tid af til eller fordybe sig i, men hverdagen forstyrrer de gode intentioner.

Det kan være alt fra lavpraktiske ting, de gerne vil optimere, blive klogere på de medarbejdere de har i virksomheden, lære at forstå økonomien så de får et bedre overblik eller lave et godt gennemarbejdet budget, der kan bruges som styringsværktøj i hverdagen. Måske har de mange gode innovative ideer, men ikke tid til at udvikle dem eller sætte dem i gang.

Find den måde der passer dig – og prioriter!

Men hverdagen kan tage overhånd, og når hverdagen tager overhånd, kommer den til at styre og dermed sætte retningen. Det kan betyde, at du og din virksomhed føler jer presset, og for nogle kan det ende i stress. Ender nogle i stress efterlader det de andre med mere arbejde, og det er skruen uden ende. Det er dyrt både menneskeligt og økonomisk.

At sætte tid af til at gøre noget andet kan gøre en stor forskel. At gøre det kontinuerligt og holde fokus på ”daglig” basis skaber en stor forandring både for dig som leder og for dine medarbejdere. Du/I tager jer selv alvorligt, og så bliver det er jer, der styrer retningen og hverdagen.

Er det nemt? NEJ, det er på ingen måder nemt.

At ville skifte vaner, mindset eller holde fokus på det man gerne vil, i stedet for det man skal og bør, er på ingen måder nemt.

Alt efter hvem du er som leder, finder du din helt egen metode til at sætte tid af til det, du gerne vil, hvad enten der er at udvikle dig selv, virksomheden, medarbejderne, produkter, ydelser eller måske det hele – måske noget ambitiøs, men dog muligt. For nogle vil der være to timer om ugen, de kan afsætte, og for andre virker det med 30 minutter om dagen.

Find den måde der virker for dig og din hverdag, MEN prioriter det. Det er det første store skridt. Og hold så derefter fast i aftalen med dig selv.

Start med et enkelt område, der trænger til din særlige opmærksomhed, og som du vil have stor glæde af at fordybe dig i. Brug tid på at fordybe dig, evt. forberede spørgsmål du kan stille til personer omkring dig, så du bliver mere vidende eller afklaret.

Jeg kan give dig overblikket

Jeg arbejder som økonomisk rådgiver med mine kunder på den måde, at vi f.eks. laver en økonomisk rapportering, så taler vi om den i bestemte intervaller (måned eller kvartal). Vi taler også om afvigelser i de faktiske tal i forhold til budgettet, og så taler vi om de andre ting, vi har valgt at indbygge i lige deres ledelsesrapportering (det kan være antal medlemmer, til- og afgang af medarbejdere/kunder eller fordelingen af bestemte tal eller noget andet relevant).

For mig og mine kunder er det vigtigt, at de har et trygt samarbejde, hvor de kan stille alle spørgsmål, og der er tid til at forstå det ud fra deres hverdag. Et skridt ad gangen.

Og har de tid til at vi gør det en sen eftermiddag eller aften, jamen så er det der, vi gør det. Jeg har et ansvar for at forstå dem og deres hverdag, og oversætte det jeg ”læser” i deres tal til min kunde.

Jeg antager aldrig, at de forstår mit fagsprog, jeg forstå jo hellere ikke nødvendigvis deres fagsprog.

Vi taler også om dem som leder, hvad fungerer, og hvad fungerer ikke i deres hverdag? Er der udfordringer i forhold til medarbejdere? Og hvordan kunne det se ud fra medarbejderens side? Og hvad skal prioriteres den næste periode?

Vi sætter tid af sammen og prioritere det.

Dette er en version af at sætte tid at til at gå til ”økonomi om onsdagen”. Der findes lige så mange varianter, som der er mennesker og virksomheder.

Teknikken om at ”gå til udvikling eller fremtid om onsdagen” kan også bruges, hvis du har en iværksætterdrøm, så kan du undersøge og skrive, lave øvelser, lave budgetter, reasearche økonomiske vinkler eller andet, der er relevant for at komme tættere på en afklaring om netop din iværksætterdrøm.

Ofte taler vi blot om det, vi drømmer om, men med denne metode gør du noget aktivt ved det, du taler om.

Og handlinger skaber forvandlinger.

Skal jeg hjælpe dig med et 360 grader eftersyn af din virksomhed? Så kan du læse meget mere her, hvad det er, jeg kan hjælpe dig med, og hvordan vi kommer hele vejen rundt om din virksomhed.

Inden du tager på ferie, er det en rigtig god ide at få skabt et økonomisk overblik i forhold til din virksomheds likviditet. For så skal du ikke løbe ekstra stærkt, når du kommer tilbage fra ferie.

I sidste uge talte jeg om, hvordan du kan lave en status eller en to-do-liste over, hvilke arbejdsopgaver du skal prioritere, og hvilke opgaver du kan uddelegere, inden du tager på ferie, så du får ro i maven.

I dag tager vi den lige et niveau op.

For det er også en god ide at have styr på selve virksomhedens økonomi – hvilke indtægter og udgifter er der hen over sommeren.

Læs også: Tag på ferie med ro i maven – sådan laver du en status inden sommerferien

Det vil sige, har du styr på, at der kommer en mindre omsætning ind den næste måned, og hvordan det vil påvirke virksomheden? Hvis ikke, så læs med her.

Sommerferien nærmer sig så småt, hvor flere virksomheder går på lavt blus – ja det gælder faktisk de fleste virksomheder i Danmark. Derfor er det enormt vigtigt, at du har styr på, hvad du skal gøre, når din virksomheds omsætningen med stor sandsynlighed falder hen over sommeren.

Da omsætningen kan være lavere, handler det om at forstå de økonomiske mekanismer og udsving, der er i virksomheden og særligt i forhold til likviditeten.

Overblik giver tryghed

Det vil sige, hvis I har lavet et budget, så har I allerede forberedt jer på at lige her i juli, er I måske kun til rådighed og skaber omsætning i noget af tiden, eller måske er I væk i hele juli måned.

Derfor er det enormt vigtigt at have forberedt sig på, at der ikke er den samme omsætning som i de øvrige måneder. Der skal du have styr på:

  • Hvor mange penge er der på kontoen – hvor mange er på vej ind på bankbogen, og ikke mindst hvilke regninger/lønninger skal betales.
  • En god ide er at lægger alle kendte regninger til betaling inden ferien – også dem der skal betales under ferien. Derved undgår I inkasso og yderligere omkostninger.
  • Er der noget i ordrebogen, når I kommer tilbage fra ferie?
  • Er der ordre, der skal lukkes, inden I tager på ferie?
  • Hvornår indbetaler kunderne de udestående fakturaer? Mange kunder kan komme til at tage sig den frihed med længere betalingsbetingelser under sommerferien.

Det i sig selv kan være nok til at systemet falder til ro. Du får følelsen af overblik og tryghed, men også ro i maven.

Likviditetsudfordringer er et af de mest alvorlige problemer, en virksomhed kan støde ind i.  Mangler man likviditet, kan det have alvorlige og fatale konsekvenser for en virksomhed, da denne kan få problemer med at betale og overholde aftaler. Det er derfor vigtigt, at virksomhedsejeren holder øje med likviditeten – hvis man er forberedt, er det nemlig nemmere at gøre noget ved problemet i god tid.

Læs også: Har du (også) svært ved at forstå hvad din revisor siger?

Manglende overblik over din virksomheds økonomi kan give utryghed. Det kan måske give dig en følelse af ikke at have overblik over din virksomhed – for burde du ikke det som leder? Er du så en god leder? Har du overhovedet styr på tingene?

Den form for usikkerhed kan sætte sig i kroppen. Men det er dit ansvar i sidste ende. For andre gør det ikke for dig.

Til gengæld hvis du har forberedt dig, og skabt overblik over økonomien henover sommeren og efter sommerferien, jamen så kan du slappe af på ferien.

Sidder du allerede nu og sveder over, om du kan nå alle arbejdsopgaverne inden sommerferien og få nydt ferien sammen med familien? Så er du ikke den eneste. Men den her følelse kan du nemmere undgå ved at få lavet ”to-do-liste”.

Solen skinner uden for og sommerferien nærmer sig så småt. Men bunkerne af arbejdsopgaver bliver større og større, jo tættere vi nærmer os ferien og det er svært at slappe af og nyde tanken om en ferie uden arbejde.

Du kan måske undgå ovenstående scenarie, hvis du allerede nu begynder at prioritere og tænker frem ad.

For det handler rigtig meget om at være på forkant i stedet for at komme hovedkulds ind i ferien. Derfor er det en god ide at skabe sig et overblik, så du kan tage stressen ud af det. Det skal dog understreges, at det ikke er det samme som at vi ikke har travlt op til en ferie – for det har vi.

Vi kommer nemlig med fuld fart ind i ferien og skal i højeste gear fra start, når vi lander efter ferien. Så hvordan kan man forberede sig, så det bliver gjort lidt mere gelinde?

Prioritering, prioritering og prioritering

Jeg har nedenfor lavet en lille inspirationsliste, du kan læse igennem og derefter lave din egen to-do-liste over ting der skal laves inden du og dine medarbejdere tager på ferie.

  • Vær realistisk i forhold til det du kan nå inden ferien. Det er ikke muligt at nå 117 ting inden ferien og der er heller ikke nogen grund til, at du ender med at gå stresset på ferie. Så lav en oversigt over arbejdsopgaver og se med realistiske briller på, hvilke du kan nå inden sommerferien.
  • Blokér i bookingsystemet i god tid, så dine klienter ikke kan booke dig.
  • Giv evt. kunder og kollegaer besked og spørg, om der er noget, I sammen skal have syr på inden ferien.
  • Aftal i god tid med kollegaer om der er opgaver de kan ”passe”, mens du er væk, og om der er opgaver du kan ”passe” for dem, når de skal på ferie.
  • Bed om hjælp. Du behøver ikke sidde langt ud på aftentimerne eller møde enormt tidligt ind, fordi du føler at du skal bære arbejdsopgaverne alene. Det er okay at spørge om hjælp.
  • Er der meget, du skal nå, så aftal prioriteringsrækkefølgen sammen med andre involverede, så både du selv og andre føler at de kan sætte flueben og gå på ferien med ro i maven.

Du kommer bedre tilbage fra ferie

Når vi kommer tilbage fra ferie, er den ofte hurtigt glemt, hvis vi træder ind på et kontor, hvor arbejdsopgaverne står i bunker og mailen står og blinker rødt. Derfor er det en rigtig god ide, bare det, at der er nogle, der tager noget af læsset fra dit bord. Det kan være at sortere opgaverne, læse mails hvor I er flere på og få svaret kunden. Det kan være alle mulige små fine vinkler, man kan have uddelegeret som gør, at man kan mærke feriens vingesus bare en lille smule længere, når du træder tilbage på arbejdet.

Hvis man inden, man tager på ferie kan se, at ens bunker af opgaver er flere meter høje, når man kommer tilbage, og der ligger 1000 mails fordi man har været væk i 2-3 uger, så har man måske ikke fået prioriteret rigtigt.

Men det kan vi tale mere om på den anden side af sommerferien.

God arbejdslyst og god ferie, når du kommer så langt.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe overblik og få et bæredygtig virksomhed – både menneskeligt og økonomisk?

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Du sidder måske og tænker, at du faktisk ikke helt kan huske, hvad du fik ud af dit sidste møde med din revisor, andet end tallene så fine ud på bundlinjen. Det er dog vigtigt, at du forstår hele din virksomhed – også din økonomi – for at få en bæredygtig virksomhed.

Mange synes ikke, at det er det mest spændende at skulle forbi deres revisor og tale om, hvordan økonomien står til i virksomheden. Måske er du en af dem, der bare får sendt regnskabet pr mail, og sender det underskrevet tilbage? Bare rolig du er langt fra den eneste, der gør det.

Er det måske fordi, du egentlig et eller andet sted faktisk ikke helt ved, hvad din revisor siger, så snart han eller hun åbner munden? Synes du det er pinligt, at du ikke helt forstår, hvad der er blevet talt om, når du lukker døren og går tilbage til dit eget kontor?

Sådan er det for rigtig mange. Men bare rolig det er der en løsning på.

Vi glemmer at alle ikke taler samme sprog

Når vi er dygtige til det, vi laver, kommer vi ofte til at antage, at andre også forstår, det sprog vi taler. Nogle revisorer tænker, at alle forstår økonomi, fordi alle har jo en privatøkonomi.

Der er dog forskel på virksomhedsøkonomi vs. privatøkonomi. Vi forstår godt de mekanismer, der er i vores privatøkonomi, men der er bare så mange andre ting og begreber i virksomhedsøkonomi.

Men når det så er sagt, så skal vi huske på, at virksomhedsøkonomi faktisk også ”bare” er husholdningsøkonomi – der skal penge ind, før vi kan bruge penge.

Men der sker noget i os, når vi taler økonomi, der gør, at vi ikke tør stille spørgsmål. Vi har ikke lyst til at fremstå udvidende, og kan hurtig ende med bare at nikke og smile, når vi sidder med revisoren. Men det får du ikke særlig meget ud af.

Der findes ikke dumme spørgsmål

”Når jeg har drevet virksomhed i mange år – så burde jeg vel også vide en masse om økonomi?

Ja måske, men hvis du ikke tør stille spørgsmålene, så er det svært at blive klogere. Til næste regnskabsmøde kan du måske starte med at spørge mere ind til din revisor og sige:

Nu er det, det samme du har sagt i 10 år, men jeg forstår stadig ikke, hvad det betyder. Så kan vi måske bruge vores årsregnskabsmøde på, at du forklarer mig, hvordan det her hænger sammen. Hvad betyder det for mig som virksomhedsejer? Hvad synes du, jeg skal holde øje med i løbet af det næste år? Hvordan skal mit næste år være?”

Selvfølgelig skal vi vide, om vores virksomhed har givet over- eller underskud. Men i stedet for at bruge hele årsregnskabsmødet til kun at tale regnskab, så lav en hurtig gennemgang at selve regnskabet og brug så resten af mødet til sparring.

Jeg oplever, at de bedste resultater kommer, når der er et ordentligt og trygt samarbejde, hvor der er plads til at stille spørgsmål. For vi kan jo ikke vide alt om alting. Det er simpelthen ikke muligt.

Sådan kommer du til at forstå din revisor:

  • Først og fremmest er det vigtigt, at du erkender, at du ikke forstår, hvad din revisor siger, når I sidder sammen og gennemgår tallene.
  • Sig højt til din økonomiske rådgiver, at du ikke forstår, hvad han/hun siger og bliv ved med at stille spørgsmål indtil du forstår, hvordan tingene økonomisk hænger sammen.
  • Få gjort klar at I ikke skal tale økonomi-sprog. Få din økonomiske rådgiver til at forklare tingene på et hverdagssprog, hvor du også kan være med.
  • Sørg for at der er et trygt miljø på din arbejdsplads, hvor det er okay at stille spørgsmål. Også når det gælder dine medarbejdere, så de tør gå ind i regnskabsafdelingen, hvis de skulle have nogle økonomiske spørgsmål i forbindelse med deres arbejdsopgaver.

Vi har alle brug for pauser på arbejdet. Men kaffepauserne og de sociale snakke kan godt blive for hyppige og for lange. Det påvirker effektiviteten og kan måske ses på virksomhedens bundlinje. Men hvordan tager du som leder hul på sådan et prekært emne?

Kaffepauser, fejring af fødselsdage og andre sociale begivenheder i løbet af måneden. Hyggelige sammenkomster, der skaber liv på jobbet, gode relationer og sammenhold. Men sommetider kan det være nødvendigt at se nærmere på hvor meget tid, der egentlig bruges på ’hygge’, og hvor meget hyggen reelt koster. Det kan nemlig vise sig at blive ret ’uhyggeligt’, hvis det i sidste ende giver høj spild, ineffektivitet og påvirker økonomien i negativ retning i virksomheden. Første skridt er, at medarbejderne faktisk forstår, hvad pausetiden egentlig koster.

Jeg sidder ofte med næsen i regnskaberne sammen med mine kunder – virksomhedsejerne – og analyserer, hvad det er, der har påvirket deres overskud, i forhold til de budgetterede forventninger. Noget af det vi ofte ser, er ”spild”. ”Spildtid” er ofte arbejdsgivers definition af medarbejdertid, der ikke kan faktureres og dermed ender med at påvirke det økonomiske resultat. Men hvordan tager man fat i sådan et problem uden at virke som en chef, der er diktatorisk og nøjeregnende?

Der skal (også) være plads til sociale pauser 

De pauser, man har brug for i løbet af dagen, behøver ikke nødvendigvis at være lange eller skemalagte. Langt de fleste arbejdspladser er da også indrettet sådan, at den enkelte medarbejder kan holde en pause, for at hente sig en kop kaffe, ryge en cigaret eller lignende og det skal der også være plads til.

Alt sammen hører ind under det, der kan betegnes som sociale pauser. Det er pauser, som har et formål om f.eks. at undgå den fysiske og mentale nedslidning. Udover hyggen her og nu betyder de sociale pauser også, at man kommer lidt tættere på hinanden, og at man føler en samhørighed, hvilket kan være med til at få samarbejdet til at glide lettere i en travl dagligdag. Det er jeg stor fortaler for. Det skal lige understreges.

Læs også: Ved dine medarbejdere, hvad kaffepausen koster?

Problemet opstår først, når pauserne tager overhånd. Når anledningerne til pauserne bliver flere, og pauserne bliver længere. Når medarbejderne så begynder at klage over ikke at have tid nok til arbejdet, og når der blive løst færre opgaver med de samme ressourcer.

Det kan sagtens lade sig gøre at vende skuden. Det skal bare gøres på en ordentlig måde.

Fire gode råd til få dine medarbejderne til at forstå, hvad deres pauser koster:

  1. Ved dine medarbejder hvad de koster i timen? Mange af dine medarbejdere er måske slet ikke klar over, hvad de koster i timen, når de tager pauser eller holder møder. Tag et personalemøde og tydeliggør med konkrete eksempler, hvad en hypotetisk medarbejder koster med sociale bidrag, forsikringer m.m. Der er ingen grund til at udstille nogen, så gør det så informativt og detaljeret så muligt, så de kan spørge til de enkelte elementer i dig beregning.
  2. Taler I om økonomien? Mange er bange for at tale økonomi, fordi folk hurtig tror, at der nu er tale om en fyringsrunde, eller at indehaver vil have flere penge til sig selv. Det er derfor en god ide at skabe en kultur, hvor I godt kan tale åbent om økonomi, uden det skal have en negativ klang. Så et godt råd er: Forbered dig ordentlig, når du vil fremlægge økonomi for dine medarbejdere og lad dem stille spørgsmål. Husk at det er dejligt med nysgerrige medarbejdere.
  3. Har I en ordentlig dialog? Det er vigtigt, at I får en god og konstruktiv dialog omkring de økonomiske mekanismer. Involver medarbejderne i arbejdet med at skabe eller fastholde et godt arbejdsklima – også uden brug af mange og lange pauser. Lad dem forstå, hvor de kan påvirke tingene i deres egen adfærd. F.eks. kunne det være at blive lidt ekstra en dag, så en bestemt opgave bliver færdig, og at man ikke skal bruge tid på den igen dagen efter. 
  4. Er der en fælles forståelse? Når du har taget hul på den ofte svære snak, så mærk efter om der en fælles forståelse. For ofte vil medarbejdere også gerne have, at der er en god bæredygtig bundlinje, fordi det også har konsekvenser og skaber usikkerhed i deres jobtryghed, hvis økonomien ikke er god.

Men, hvis du til gengæld oplever medarbejdere, der mangler forståelse for, at man ikke behøver, holder otte kaffepauser og fem rygepauser i løbet af en arbejdsdag, eller skal gøre en opgave færdig hos en kunde samme dag, så er det måske medarbejderen, der har det forkerte værdisæt. Og hvis de ikke lever op til virksomhedens værdisæt, så lever de måske heller ikke op til den service, du som leder gerne vil have, din virksomhed har over for jeres kunder.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe forretningsforståelse og hvordan I påvirker hinanden – både menneskeligt og økonomisk?

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Jeg hører ofte fra arbejdsgivere at medarbejdere ikke forstår den forretning, de er en del af. Men har du forklaret, hvilken indflydelse de har, eller hvordan økonomien hænger sammen i virksomheden?

Alting koster penge. Det gør pauser ved kaffeautomaten også. Men er dine medarbejdere overhovedet bevidste om det? Har I en dialog om det?

Jeg har arbejdet med et hav af virksomheder, både indenfor produktion, service og håndværk. Virksomheder, der lever af levere timer. Og hvor ikke fakturerbare timer – måske ender med at spise et eventuelt overskud op.

Læs også: Fire råd til dig, der vil skabe bæredygtig vækst 

Men medarbejderne er ofte ikke bevidste om, at tiden ved kaffeautomaten koster. Måske har du ikke skabt en dialog, hvor du forklarer dine medarbejdere hvad møder, kaffepauser, ikke fakturerbar tid og dårlig service koster. I så fald er du som rigtig mange af de virksomhedsejere, jeg har siddet med.

Lad mig først understrege, at det er enormt vigtigt for en virksomhedskultur, at der er plads til pauser og en snak over kaffen med ens kollegaer. For hvis der ikke er plads til pauser og frihed til at reflektere og tale sammen, så mister vi relationen til vores arbejdsplads. Vi kommer til at føle os som maskiner, der stille og roligt bryder ned eller i dette tilfælde, skifter vi måske bare job (hvilket også er dyrt, men en anden snak). Så – kaffepausen er vigtig! Men…

Husk at skabe forretningsforståelse i virksomheden

Vi skal alle i en virksomhed forstå de økonomiske mekanismer, for at kunne bidrage til at fastholde en fornuftig økonomisk kurs og skabe en bæredygtig virksomhed. Hvis du som leder forstår dem, så er der stor værdi i at forklare dine medarbejdere det, så de forstår den forretning, som de er en vigtig brik i.

For hver gang der bliver holdt møde, drukket kaffe eller en medarbejder, der på en anden måde ikke er produktiv i forhold til de arbejdsopgaver, der ligger på skrivebordet, så koster det virksomheden penge. Det er fakta.

Den grafiske illustration nedenfor viser et tydeligt eksempel på, hvordan tingene hænger sammen. Når virksomheden har en god bæredygtig bundlinje, så har vi en god virksomhed. Det betyder, at virksomheden skaber arbejdspladser og dermed har brug for medarbejdere. Og når vi har mange gode produktive medarbejdere, der forstår forretningen, og hvordan de enkeltvis bidrager til den, så betyder det, at vi har en god bæredygtig bundlinje osv. osv.

Men hvis virksomheden har en dårlig bundlinje, hvor der er røde tal, og der ikke er vækstet i lang tid, så kan det resultere i en sårbar virksomhed, der ikke har mulighed for at skabe arbejdspladser og måske i stedet må fyre medarbejdere. Tingene har en indflydelse på hinanden. Både når økonomien går godt, men også når den går mindre godt i en virksomhed.

Så for at du har en god og stærk økonomi i virksomheden, kan alle have stor glæde af at forstå, hvordan de hver især bidrager til økonomien og forretningen, og hvordan de påvirker netop jeres fødekæde. Hvis du som leder, selv forstår disse mekanismer, så har du en vigtig opgave i at prøve at få dine medarbejdere til at prøve at forstå det. I er sammen om forretningen, og mange medarbejdere er sikkert ikke klar over, hvordan de faktisk har indflydelse på økonomien både positive og negativt, eller hvad f.eks. kaffepauserne koster.

En god dialog er vejen frem

Et sidste tip er dog at huske på, at der er flere måder, at tage sådan en dialog med dine medarbejdere på. Det er enormt vigtigt, at du får skabt en ordentlig dialog, der ikke bare ender op med et påbud om, at kaffepauser fremover kun må vare 5 minutter. Det handler om at finde en løsning, som alle kan nikke ja til og ved, hvilke påvirkninger det har, når man bevidst vælger at gøre noget andet.

Men der er rigtig meget at hente ved at få skabt en dialog med dine medarbejdere, så de får forretningsforståelse og viden om virksomhedens økonomi. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gøre, så kan du altid kontakte mig.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe større indsigt i forretningen eller i relationerne, og hvordan I sammen kan vækste og være innovative i jeres virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? 

Så er du velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Du vil gerne vækste, men hvor skal du starte? Jeg rådgiver virksomheder i at skabe økonomisk overblik, få viden om talenter og indsigt i organisationen. Det gør jeg ved at komme 360 grader rundt for at skabe en bæredygtig virksomhed, både økonomisk og menneskeligt. Her er fire gode råd til, hvordan du som virksomhedsejer kan starte  væksten, der passer til dig og din virksomhed. Og vi starter med dig selv.

For det med at skabe vækst og nye tiltag i din virksomhed handler i lige så høj grad om dig selv, dine talenter, dit lederskab og ikke mindst dine visioner. Start med at kigge 360 grader om dig selv. Hvad er dit bedste bidrag til virksomheden? Hvad er dine naturlige talenter, altså hvad er du særligt dygtig til? Hvad er dine værdier? Hvor er dine stærkeste kort i forhold til kunder og dit personale? Et 360 graders eftersyn af dig selv, kan derefter følges op af et 360 graders eftersyn af din virksomhed.

I sidste uges blogindlæg tog jeg fat på, at der er rigtig meget at hente ved at starte væksten med, at kigge sig selv dybt i øjnene.

Læs mere: Skal din virksomhed vækste? Så bør du måske starte her…

I dag giver jeg dig nogle helt konkrete råd til, hvordan du kommer godt i gang, når du gerne vil flytte dig selv som menneske, for at du også kan flytte din virksomhed i den retning du ønsker:

Fire råd til, hvordan du kan starte en bæredygtig vækst for dig og din virksomhed

  1. Find ud af hvad du er rigtig god til, og hvad du er knap så god til. Accepter at du ikke altid kan alt det du gerne vil. Uddeleger i stedet for de opgaver som dræner dig og som du måske bruger unødig meget tid på. På den måde får du frigivet tid, så du kan gøre det, du er rigtig god til – til glæde og gavn for både dig selv og din virksomhed.
  2. Er du den leder, du gerne vil være? Og ved du, hvilken leder du vil være? I en vækstfase eller på vej mod nye tiltag, kan det være værdifuldt at kigge nærmere på, hvilken rollemodel du som leder gerne vil være. Måske er der noget, som skal justeres for at du selv, eller dine medarbejdere kan performe bedre? Det handler om at være tydelig og tydeligheden skal understøttes af din adfærd.
  3. Hvilken adfærd har du? Stemmer den adfærd du har overens med det, du siger over for dine medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere.? Er din virksomhed for eksempel kendt for et højt serviceniveau og en uformel omgangstone, skal det være noget alle genkender i imellem dig og dine relationer.
  4. Hvordan indgår du i relationer med dine medarbejdere eller dine kunder? Du kan ikke lave om på andre, men du kan forholde dig til, hvordan du er og reagere i samspillet med andre. Her kunne det måske være en god ide at tænke; ”Jeg kan flytte mig i forhold til, hvordan jeg er sammen med dig”. Som virksomhedsejer er det okay at tilpasse sig i forhold til, hvilken medarbejder eller kunde, du taler med – min erfaring er, at det ofte er små forandringer eller det at man bevidst undlader at reagere eller reagere med nysgerrighed på den anden, sommetider kan skabe mirakler for både slutresultat, motivation og samarbejde.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomhed kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk?

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Ønsket om at vækste – sælge mere og øge bundlinjen er noget de fleste virksomhedsejere kender til. Men der er flere veje dertil. Hvad med at starte med at kigge på dig selv og begynde at se dig selv udefra for eksempel?

Mange virksomhedsejere glemmer at kigge på sig selv, når det handler om, at virksomhedens grundmekanismer skal flyttes. For du er nødt til at starte med dig selv, før du kan flytte din virksomhed.

Der kan være flere årsager til, at virksomheden ikke er der, hvor du gerne vil have den. Men når vi kigger på vækstmuligheder, er der mere end bare røde og sorte tal i en regnskabsbog at tage med i sine overvejelser.

Det handler i lige så høj grad om dig og dine talenter og visioner. Og dine medarbejderes ikke mindst – hvis du har sådan nogle.

Der er rigtig meget at hente ved at starte en vækstplan med, at kigge sig selv dybt i øjnene.

At du kigger 360 grader om dig selv. Hvad biddrager du med? Hvad er dine værdier? Hvor er dine stærkeste kort i forhold til kunder og dit personale? Et 360 graders eftersyn af dig selv også et 360 graders eftersyn af din virksomhed.

Har du glemt at være rollemodel på vejen?

Et af de konkrete vækstparametre er for eksempel din ledelsesstil. Får du ledet dine medarbejdere rigtigt, så de kan præstere deres bedste?

Lad os tage et eksempel. Du er i lærer som tømrer og finder ud af, at du egentlig gerne vil ud i verden og blive tømmersvend og derefter tømmermester. Din nuværende mester har du ikke meget til overs for. Han er arrogant og anerkender for lidt, tænker du. Og når du bliver mester, så vil du gøre det anderledes.

Efter at have været tømmermester i noget tid, oplever du pludselig en distance mellem dig og dine medarbejdere. Du bliver irriteret på dem, tænker, at de ikke forstår de ting, du siger. Dine sælgere virker arrogante og enormt fremme i skoene, og din bogholder er pludselige blevet emsig.

Hvad var det lige, der skete der?

Hvis du kigger dig i spejlet, vil du måske se, at du trods alle dine gode intentioner alligevel er endt med at minde en lille smule om din gamle mester. En leder, der har travlt – så travlt, at han glemmer at anerkende sine medarbejdere og se, hvad de yder. Tænk hvilke mirakler du vil kunne udrette, hvis du og dine medarbejdere begyndte at trække i samme retning igen.

I en vækstfase eller på vej mod et nyt tiltag, kan det være værdifuldt at kigge nærmere på, hvilken rollemodel du som leder du gerne vil være. Og måske er der nogle justeringer der skal til for at blive den rollemodel.

Tør du kigge på dig selv udefra?

Du kan for eksempel starte med at finde ud af, hvad du selv er god til, og hvad du er knap så god til. Og derefter se på, hvordan du bruger din tid. Bruger du dig selv bedst?

Eller spilder du din tid på opgaver, der faktisk er svære for dig, eller som ikke ligger naturligt i dine talenter? I stedet for at tage opgaver på dig, som ikke ligger dig naturligt, så er det måske en ide at udlicitere dem.

Når du så har kigget dig selv dybt i øjnene, og fået et overblik over, hvordan du forvalter dine egne talenter og ressourcer, er det tid at gå videre til dine medarbejdere. Bruger du dem rigtigt? Får du dem til at yde sit bedste?

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk?

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

De fleste virksomhedsejere laver kun budget, når banken beder om det. Og så inkluderer de kun de store linjer. Men et detaljeret budget, som opdateres ugentligt, er et fantastisk værktøj. Det giver overblik, og du giver indtryk af at have styr på din forretning overfor bestyrelse, bank og investorer.

Jeg har oplevet mange virksomhedsejere, der ikke kan overskue at lave et budget, som de kan bruge på daglig basis. De prioriterer ganske enkelt ikke detaljerne i budgettet. De taler måske med deres revisor, som ved, at det skal ende med at have de store linjer på plads. Men som virksomhedsejer vil det være et fantastisk værktøj i hverdagen, hvis budgettets detaljer indeholder informationer, der er genkendelige fra hverdagens drift.

Læs også: Laver du også kun budget, når banken beder om det?

Måske skal der laves et budget i forbindelse med vækst eller investeringer, men når du efterfølgende skal følge op, kan det være svært at huske grundlaget og detaljerne. Arbejder du f.eks. med ydelser, hvor det handler om fakturering af timer, så lav budgettet så detaljeret, at du kan følge med løbende.

Et detaljeret budget, der passer til din virksomhed

Lad os for eksemplets skyld tage omsætningen i en behandlervirksomhed:

  • Hvor mange sessioner (klienter) kommer der på daglig basis?
  • Hvor mange dage om ugen?
  • Hvilke dage om ugen kommer der klienter?
  • Hvor mange uger arbejdes der i den enkelte måned?
  • Hvilke måneder er der ferie? Og til hvilken timepris?

Eksempel på omsætning for en enkelt måned:

Antal klienter

2

Antal besøg om dagen 2
Antal dage pr. uge 3
Antal uger 3
Antal sessioner pr. måned 36
Pris pr. session excl. Moms 600
Omsætning 1:1

21.600

Når budgettet er så specificeret, kan du følge op på daglig eller ugentlig basis, om du har faktureret det, du skal – både i forhold til fakturerbare sessioner og i forhold til kroner. For du kan jo godt have leveret det antal sessioner, som budgettet siger, men aftalt en lavere eller en højere timepris med de enkelte klienter. Er I flere i din virksomhed, skal I finde et system, der matcher jeres behov i forhold til opfølgning og registrering.

Bliver du opfattet som en professionel virksomhedsejer?

Ved at lave et budget, der passer præcis til virksomheden og vækker genklang i hverdagen, får du som virksomhedsejer et godt værktøj, der er til glæde og gavn for samarbejdet med virksomhedens interessenter. På den måde kan du have et sikkert og trygt overblik, fordi detaljerne fortæller om tankerne bag.

Læs også: Økonomi skal kunne bruges og forstås

Detaljerne skaber overblikket og får fremlæggelsen af budgettet til bestyrelsen, banken eller investorer til at fremstå mere sikker. Kort sagt er det en måde, hvorpå du vil blive opfattet som professionel virksomhedsejer, der har styr på sin forretning. Så hvor detaljeret er dit budget?

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og innovativt – både menneskeligt og økonomisk?

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

 

 

Kan man både være kreativ og have styr på økonomien? Ja, det kan man sagtens. Det kræver ofte blot, at du finder én, som kan sparre med dig og støtte dig i at forstå de økonomiske mekanismer i din virksomhed.  

I mit arbejde som coach og økonomisk rådgiver har jeg mødt mange kreative mennesker med gode (og mindre gode) ideer, som de gerne ud i verden medKendetegnet for flere af dem er, at de enten ikke gør det, fordi de ikke har et økonomisk overblik, eller også kaster de sig bare ud fra timetervippen uden yderligere eftertanke. 

Men det er en fordom, at man ikke både kan være kreativ og have styr på økonomien – for det kan man sagtens. Forudsætningen er bare ofte, at du som kreativ ejerleder finder én, som kan støtte dig i at forstå din virksomheds økonomiske mekanismer. Det kan for eksempel være sådan en som mig. 

Bygge bro mellem det kreative og økonomiske 

Mine anbefalinger er altid, at vi starter med at skabe en bro mellem den kreative driftsforståelse og økonomisk forståelse. Det gør vi helt konkret sammen ved, at den kreative virksomhedsejer fortæller mig i hans/hendes hverdagstermer om den måde de arbejder på, og hvor mange produkter/ydelser de kan sælge og til hvilken salgspris.  

Læs også: Laver du kun budget, når banken beder om det? 

Jeg lader dem tale om økonomi i deres hverdagssprog. Og så stiller jeg spørgsmål ud fra min erfaring og viden, og jeg prøver at forstå deres verden. Når jeg har fået alle de økonomiske detaljer ud af den kreative virksomhedsejer, sætter jeg det op i eksempelvis et detaljeret budget, hvor det er nemt for ejeren at genkende det han/hun har fortalt mig.  

Det handler om, at den kreative virksomhedsejer kan genkende den måde, som de ser hverdagen og driften, i den måde deres budget eller økonomiske rapportering er sammensat. Således kan vi bygge bro og udvide forståelsen skridt for skridt. 

Genkendelighed i det økonomiske overblik 

Forstil dig en konsulent, som både sælger rådgivning, foredrag og workshops. Jeg stiller vedkommende mange spørgsmål. De kunne eksempelvis være: 

  • Hvor mange rådgivningstimer kan du sælge pr. uge og i hvilke måneder?  
  • Hvad skal det koste i gennemsnit pr. time? 
  • Hvilke måneder holder du ferie? 
  • Hvilke måneder er der mindre at lave? 
  • Hvor mange workshops skal du afholde, og hvad koster de? 
  • Skal leje lokalereller er der andre omkostninger forbundet med dine workshops og foredrag? 

Alt dette kan virksomhedsejeren sagtens svare på, og så er det min opgave at sætte det sammen i et økonomisk overblik og budget, hvor hans/hendes termer er genkendelige.  

Nogle gange kan jeg opleve, at mine kunder bliver helt tomme i blikke over at se det hele skåret ned til en enkelt A4side i et forsimplet økonomisk overblik. De ser det som bank eller revisorsprog. Men når vi sammen kigger på detaljeringsgrundlaget, og de kan genkende det de har sagt i vores samarbejde, jamen så skaber det gennemsigtighed for dem. 

Sæt “økonomisk forståelse” på din to do-liste 

Efterfølgende laver vi en opfølgning på de realistiske tal måned for måned ved siden af hinanden. I den forbindelse sætter vi ofte ekstra detaljer ind omkring, hvor mange af hver ydelse, der er solgt. Det er frem for blot at give ejeren en balance, som de ikke kan læse eller forstå, da de ikke taler revisor– og banksprog. 

Jeg opfordrer også mine kunder til at lave en opfølgning hver uge. Det kan være med til at give dem en tryghed og en løbende forståelse af, om de er på vej i den rigtige retning. Det kan gøres med enkle og simple værktøjer. 

Læs også: Økonomi skal kunne bruges og forstås 

Ofte går vi kun til møde med vores revisor en gang eller to om året, og her får vi så at vide, om det går godt eller skidt. Om der er vækst eller tilbagegang. Men er det nok? Måske forstår du slet ikke, hvad din revisor fortæller dig, og du har måske brug for at vide mere om din virksomhed end bare omsætning minus omkostninger. 

Kort sagt, så handler det om at sætte ”økonomisk forståelse” på din dagsorden, få prioriteret løbende henover året og få en større og bredere forståelse for de økonomiske mekanismer i lige netop din virksomhed. 

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk?  

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig