Vi skal altid huske at lytte til vores medarbejdere, men som leder skal du også huske at stille de rigtige spørgsmål. For så får du det bedste ud af dine ansatte, og det giver dig en stærkere og mere bæredygtig virksomhed.

Overskriften til dagens blogindlæg kan godt lyde lidt som et trickspørgsmål.

Og det er det måske også.

For selvfølgelig skal vi lytte til vores medarbejdere. Men inden du lytter, kan du se på, om du stiller de rigtige spørgsmål.

Når du som leder spørger dine medarbejdere: Hvad har I brug for?

Så får du ofte et svar, der handler om lavpraktiske ting, som medarbejderne per automatik vil pege på. Fordi man som medarbejder, måske ikke er vant til, at virksomheden tænker kreativt eller lytter til medarbejdernes input.

Hvis du ikke sætter rammerne for den innovative og kreative proces i en virksomhed, så vil det netop være spørgsmål som følgende, der kommer retur på dine spørgsmål: Kan vi få mere i pension? Hvad med barselsordninger? Skal vi ikke også have en frugtordning? Eller hvad med morgenmad om fredagen, det har andre virksomheder?

Det er ikke forkerte svar fra medarbejderne. Men det kan være dit spørgsmål, der skaber disse svar.

Du kan i stedet for stille spørgsmålet: Hvordan bliver vi bedre som virksomhed, så du har lyst til at blive hos os?

Begynd med at tænke som et ”vi”

Hvis du sætter en arbejdsgruppe sammen og beder dem om at have fokus på:

  • Hvad kan vi som virksomhed forbedre både internt og eksternt?
  • Hvad synes I, vi kan gøre smartere?
  • Hvordan ser I, at vi kan udvikle os til gavn for både kunder, medarbejdere og indehavere?
  • Hvad ser I kunne være næste skridt for os som virksomhed?
  • Hvordan får I sammen skabt en virksomhed, I alle er stolte af at være en del af?

Du kan have stor værdi i at sætte rammerne, hvor der sættes fokus på virksomheden, hvad er den bedste retning for virksomheden og ikke for den enkelte medarbejder.

Tankegangen skal gå fra et ”jeg” til et ”vi”.

Hvis du som leder, gerne vil vide noget om, hvordan I kan forbedre jeres produkter eller ydelser, jamen så kan det være rigtig smart at sætte nogle mennesker sammen, som har nogle holdninger til de produkter/ydelser, I sælger og lytte til de input, du får. Og her gælder det om at sætte diktafonen til, så I kan huske alle de gode guldkorn. For dem kommer der mange af i sådan en proces.

Du kan som leder smide nogle spørgsmål op som:

  • Hvordan kan vi arbejde smartere?
  • Hvorfor er der nogle virksomheder, der er gode til at optimere?
  • Hvordan fremtidssikrer vi virksomheden? Hvordan gør vi virksomheden mere bæredygtig og grøn?

Giv dine medarbejdere noget at arbejde ud fra. Igen være konkret og sæt rammerne. Hvad præcist kunne du som leder godt tænke deres input til?

Skab et kreativt miljø

Det kræver derfor, at du som ledelse tør skabe et miljø, hvor I i første omgang ikke har nogle holdninger til de kreative og innovative input, der kommer fra medarbejderne.

Det kan sagtens være, at alt ikke bliver til noget, for det er jo altid et spørgsmål om prioritering. Men det er altid en god ide lige at forklare, hvorfor du har prioriteret, som du har gjort.

Det innovative i de her processer er, at vi er så låst fast i hverdagens rutiner og arbejdsopgaver, at vi glemmer at træde ind i et kreativt miljø, hvor vi kan lege med tuscher, brainstorme på ideer, sætte post-its op på en væg, tegne og bare få lov at skrive alle ideer og tanker ned – helt frit uden begrænsninger.

Det er nemlig ved de mest vanvittige ideer, at der kan komme de mest lavpraktiske og brugbare ting ud af.

Som leder bør du måske bare lytte og ikke være med i selve processen. Træk dig ud af det kreative rum og lad medarbejderne komme til fadet. Sidegevinsten som leder er, at du måske kan se nogle sider/talenter hos dine medarbejdere ,de ikke har så meget i spil i hverdagens arbejdsopgaver.

For det er dine medarbejdere, der sidder med guldet til at udvikle forretningen.

Inden du tager på ferie, er det en rigtig god ide at få skabt et økonomisk overblik i forhold til din virksomheds likviditet. For så skal du ikke løbe ekstra stærkt, når du kommer tilbage fra ferie.

I sidste uge talte jeg om, hvordan du kan lave en status eller en to-do-liste over, hvilke arbejdsopgaver du skal prioritere, og hvilke opgaver du kan uddelegere, inden du tager på ferie, så du får ro i maven.

I dag tager vi den lige et niveau op.

For det er også en god ide at have styr på selve virksomhedens økonomi – hvilke indtægter og udgifter er der hen over sommeren.

Læs også: Tag på ferie med ro i maven – sådan laver du en status inden sommerferien

Det vil sige, har du styr på, at der kommer en mindre omsætning ind den næste måned, og hvordan det vil påvirke virksomheden? Hvis ikke, så læs med her.

Sommerferien nærmer sig så småt, hvor flere virksomheder går på lavt blus – ja det gælder faktisk de fleste virksomheder i Danmark. Derfor er det enormt vigtigt, at du har styr på, hvad du skal gøre, når din virksomheds omsætningen med stor sandsynlighed falder hen over sommeren.

Da omsætningen kan være lavere, handler det om at forstå de økonomiske mekanismer og udsving, der er i virksomheden og særligt i forhold til likviditeten.

Overblik giver tryghed

Det vil sige, hvis I har lavet et budget, så har I allerede forberedt jer på at lige her i juli, er I måske kun til rådighed og skaber omsætning i noget af tiden, eller måske er I væk i hele juli måned.

Derfor er det enormt vigtigt at have forberedt sig på, at der ikke er den samme omsætning som i de øvrige måneder. Der skal du have styr på:

  • Hvor mange penge er der på kontoen – hvor mange er på vej ind på bankbogen, og ikke mindst hvilke regninger/lønninger skal betales.
  • En god ide er at lægger alle kendte regninger til betaling inden ferien – også dem der skal betales under ferien. Derved undgår I inkasso og yderligere omkostninger.
  • Er der noget i ordrebogen, når I kommer tilbage fra ferie?
  • Er der ordre, der skal lukkes, inden I tager på ferie?
  • Hvornår indbetaler kunderne de udestående fakturaer? Mange kunder kan komme til at tage sig den frihed med længere betalingsbetingelser under sommerferien.

Det i sig selv kan være nok til at systemet falder til ro. Du får følelsen af overblik og tryghed, men også ro i maven.

Likviditetsudfordringer er et af de mest alvorlige problemer, en virksomhed kan støde ind i.  Mangler man likviditet, kan det have alvorlige og fatale konsekvenser for en virksomhed, da denne kan få problemer med at betale og overholde aftaler. Det er derfor vigtigt, at virksomhedsejeren holder øje med likviditeten – hvis man er forberedt, er det nemlig nemmere at gøre noget ved problemet i god tid.

Læs også: Har du (også) svært ved at forstå hvad din revisor siger?

Manglende overblik over din virksomheds økonomi kan give utryghed. Det kan måske give dig en følelse af ikke at have overblik over din virksomhed – for burde du ikke det som leder? Er du så en god leder? Har du overhovedet styr på tingene?

Den form for usikkerhed kan sætte sig i kroppen. Men det er dit ansvar i sidste ende. For andre gør det ikke for dig.

Til gengæld hvis du har forberedt dig, og skabt overblik over økonomien henover sommeren og efter sommerferien, jamen så kan du slappe af på ferien.

Sidder du allerede nu og sveder over, om du kan nå alle arbejdsopgaverne inden sommerferien og få nydt ferien sammen med familien? Så er du ikke den eneste. Men den her følelse kan du nemmere undgå ved at få lavet ”to-do-liste”.

Solen skinner uden for og sommerferien nærmer sig så småt. Men bunkerne af arbejdsopgaver bliver større og større, jo tættere vi nærmer os ferien og det er svært at slappe af og nyde tanken om en ferie uden arbejde.

Du kan måske undgå ovenstående scenarie, hvis du allerede nu begynder at prioritere og tænker frem ad.

For det handler rigtig meget om at være på forkant i stedet for at komme hovedkulds ind i ferien. Derfor er det en god ide at skabe sig et overblik, så du kan tage stressen ud af det. Det skal dog understreges, at det ikke er det samme som at vi ikke har travlt op til en ferie – for det har vi.

Vi kommer nemlig med fuld fart ind i ferien og skal i højeste gear fra start, når vi lander efter ferien. Så hvordan kan man forberede sig, så det bliver gjort lidt mere gelinde?

Prioritering, prioritering og prioritering

Jeg har nedenfor lavet en lille inspirationsliste, du kan læse igennem og derefter lave din egen to-do-liste over ting der skal laves inden du og dine medarbejdere tager på ferie.

  • Vær realistisk i forhold til det du kan nå inden ferien. Det er ikke muligt at nå 117 ting inden ferien og der er heller ikke nogen grund til, at du ender med at gå stresset på ferie. Så lav en oversigt over arbejdsopgaver og se med realistiske briller på, hvilke du kan nå inden sommerferien.
  • Blokér i bookingsystemet i god tid, så dine klienter ikke kan booke dig.
  • Giv evt. kunder og kollegaer besked og spørg, om der er noget, I sammen skal have syr på inden ferien.
  • Aftal i god tid med kollegaer om der er opgaver de kan ”passe”, mens du er væk, og om der er opgaver du kan ”passe” for dem, når de skal på ferie.
  • Bed om hjælp. Du behøver ikke sidde langt ud på aftentimerne eller møde enormt tidligt ind, fordi du føler at du skal bære arbejdsopgaverne alene. Det er okay at spørge om hjælp.
  • Er der meget, du skal nå, så aftal prioriteringsrækkefølgen sammen med andre involverede, så både du selv og andre føler at de kan sætte flueben og gå på ferien med ro i maven.

Du kommer bedre tilbage fra ferie

Når vi kommer tilbage fra ferie, er den ofte hurtigt glemt, hvis vi træder ind på et kontor, hvor arbejdsopgaverne står i bunker og mailen står og blinker rødt. Derfor er det en rigtig god ide, bare det, at der er nogle, der tager noget af læsset fra dit bord. Det kan være at sortere opgaverne, læse mails hvor I er flere på og få svaret kunden. Det kan være alle mulige små fine vinkler, man kan have uddelegeret som gør, at man kan mærke feriens vingesus bare en lille smule længere, når du træder tilbage på arbejdet.

Hvis man inden, man tager på ferie kan se, at ens bunker af opgaver er flere meter høje, når man kommer tilbage, og der ligger 1000 mails fordi man har været væk i 2-3 uger, så har man måske ikke fået prioriteret rigtigt.

Men det kan vi tale mere om på den anden side af sommerferien.

God arbejdslyst og god ferie, når du kommer så langt.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe overblik og få et bæredygtig virksomhed – både menneskeligt og økonomisk?

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Du sidder måske og tænker, at du faktisk ikke helt kan huske, hvad du fik ud af dit sidste møde med din revisor, andet end tallene så fine ud på bundlinjen. Det er dog vigtigt, at du forstår hele din virksomhed – også din økonomi – for at få en bæredygtig virksomhed.

Mange synes ikke, at det er det mest spændende at skulle forbi deres revisor og tale om, hvordan økonomien står til i virksomheden. Måske er du en af dem, der bare får sendt regnskabet pr mail, og sender det underskrevet tilbage? Bare rolig du er langt fra den eneste, der gør det.

Er det måske fordi, du egentlig et eller andet sted faktisk ikke helt ved, hvad din revisor siger, så snart han eller hun åbner munden? Synes du det er pinligt, at du ikke helt forstår, hvad der er blevet talt om, når du lukker døren og går tilbage til dit eget kontor?

Sådan er det for rigtig mange. Men bare rolig det er der en løsning på.

Vi glemmer at alle ikke taler samme sprog

Når vi er dygtige til det, vi laver, kommer vi ofte til at antage, at andre også forstår, det sprog vi taler. Nogle revisorer tænker, at alle forstår økonomi, fordi alle har jo en privatøkonomi.

Der er dog forskel på virksomhedsøkonomi vs. privatøkonomi. Vi forstår godt de mekanismer, der er i vores privatøkonomi, men der er bare så mange andre ting og begreber i virksomhedsøkonomi.

Men når det så er sagt, så skal vi huske på, at virksomhedsøkonomi faktisk også ”bare” er husholdningsøkonomi – der skal penge ind, før vi kan bruge penge.

Men der sker noget i os, når vi taler økonomi, der gør, at vi ikke tør stille spørgsmål. Vi har ikke lyst til at fremstå udvidende, og kan hurtig ende med bare at nikke og smile, når vi sidder med revisoren. Men det får du ikke særlig meget ud af.

Der findes ikke dumme spørgsmål

”Når jeg har drevet virksomhed i mange år – så burde jeg vel også vide en masse om økonomi?

Ja måske, men hvis du ikke tør stille spørgsmålene, så er det svært at blive klogere. Til næste regnskabsmøde kan du måske starte med at spørge mere ind til din revisor og sige:

Nu er det, det samme du har sagt i 10 år, men jeg forstår stadig ikke, hvad det betyder. Så kan vi måske bruge vores årsregnskabsmøde på, at du forklarer mig, hvordan det her hænger sammen. Hvad betyder det for mig som virksomhedsejer? Hvad synes du, jeg skal holde øje med i løbet af det næste år? Hvordan skal mit næste år være?”

Selvfølgelig skal vi vide, om vores virksomhed har givet over- eller underskud. Men i stedet for at bruge hele årsregnskabsmødet til kun at tale regnskab, så lav en hurtig gennemgang at selve regnskabet og brug så resten af mødet til sparring.

Jeg oplever, at de bedste resultater kommer, når der er et ordentligt og trygt samarbejde, hvor der er plads til at stille spørgsmål. For vi kan jo ikke vide alt om alting. Det er simpelthen ikke muligt.

Sådan kommer du til at forstå din revisor:

  • Først og fremmest er det vigtigt, at du erkender, at du ikke forstår, hvad din revisor siger, når I sidder sammen og gennemgår tallene.
  • Sig højt til din økonomiske rådgiver, at du ikke forstår, hvad han/hun siger og bliv ved med at stille spørgsmål indtil du forstår, hvordan tingene økonomisk hænger sammen.
  • Få gjort klar at I ikke skal tale økonomi-sprog. Få din økonomiske rådgiver til at forklare tingene på et hverdagssprog, hvor du også kan være med.
  • Sørg for at der er et trygt miljø på din arbejdsplads, hvor det er okay at stille spørgsmål. Også når det gælder dine medarbejdere, så de tør gå ind i regnskabsafdelingen, hvis de skulle have nogle økonomiske spørgsmål i forbindelse med deres arbejdsopgaver.

Vi har alle brug for pauser på arbejdet. Men kaffepauserne og de sociale snakke kan godt blive for hyppige og for lange. Det påvirker effektiviteten og kan måske ses på virksomhedens bundlinje. Men hvordan tager du som leder hul på sådan et prekært emne?

Kaffepauser, fejring af fødselsdage og andre sociale begivenheder i løbet af måneden. Hyggelige sammenkomster, der skaber liv på jobbet, gode relationer og sammenhold. Men sommetider kan det være nødvendigt at se nærmere på hvor meget tid, der egentlig bruges på ’hygge’, og hvor meget hyggen reelt koster. Det kan nemlig vise sig at blive ret ’uhyggeligt’, hvis det i sidste ende giver høj spild, ineffektivitet og påvirker økonomien i negativ retning i virksomheden. Første skridt er, at medarbejderne faktisk forstår, hvad pausetiden egentlig koster.

Jeg sidder ofte med næsen i regnskaberne sammen med mine kunder – virksomhedsejerne – og analyserer, hvad det er, der har påvirket deres overskud, i forhold til de budgetterede forventninger. Noget af det vi ofte ser, er ”spild”. ”Spildtid” er ofte arbejdsgivers definition af medarbejdertid, der ikke kan faktureres og dermed ender med at påvirke det økonomiske resultat. Men hvordan tager man fat i sådan et problem uden at virke som en chef, der er diktatorisk og nøjeregnende?

Der skal (også) være plads til sociale pauser 

De pauser, man har brug for i løbet af dagen, behøver ikke nødvendigvis at være lange eller skemalagte. Langt de fleste arbejdspladser er da også indrettet sådan, at den enkelte medarbejder kan holde en pause, for at hente sig en kop kaffe, ryge en cigaret eller lignende og det skal der også være plads til.

Alt sammen hører ind under det, der kan betegnes som sociale pauser. Det er pauser, som har et formål om f.eks. at undgå den fysiske og mentale nedslidning. Udover hyggen her og nu betyder de sociale pauser også, at man kommer lidt tættere på hinanden, og at man føler en samhørighed, hvilket kan være med til at få samarbejdet til at glide lettere i en travl dagligdag. Det er jeg stor fortaler for. Det skal lige understreges.

Læs også: Ved dine medarbejdere, hvad kaffepausen koster?

Problemet opstår først, når pauserne tager overhånd. Når anledningerne til pauserne bliver flere, og pauserne bliver længere. Når medarbejderne så begynder at klage over ikke at have tid nok til arbejdet, og når der blive løst færre opgaver med de samme ressourcer.

Det kan sagtens lade sig gøre at vende skuden. Det skal bare gøres på en ordentlig måde.

Fire gode råd til få dine medarbejderne til at forstå, hvad deres pauser koster:

  1. Ved dine medarbejder hvad de koster i timen? Mange af dine medarbejdere er måske slet ikke klar over, hvad de koster i timen, når de tager pauser eller holder møder. Tag et personalemøde og tydeliggør med konkrete eksempler, hvad en hypotetisk medarbejder koster med sociale bidrag, forsikringer m.m. Der er ingen grund til at udstille nogen, så gør det så informativt og detaljeret så muligt, så de kan spørge til de enkelte elementer i dig beregning.
  2. Taler I om økonomien? Mange er bange for at tale økonomi, fordi folk hurtig tror, at der nu er tale om en fyringsrunde, eller at indehaver vil have flere penge til sig selv. Det er derfor en god ide at skabe en kultur, hvor I godt kan tale åbent om økonomi, uden det skal have en negativ klang. Så et godt råd er: Forbered dig ordentlig, når du vil fremlægge økonomi for dine medarbejdere og lad dem stille spørgsmål. Husk at det er dejligt med nysgerrige medarbejdere.
  3. Har I en ordentlig dialog? Det er vigtigt, at I får en god og konstruktiv dialog omkring de økonomiske mekanismer. Involver medarbejderne i arbejdet med at skabe eller fastholde et godt arbejdsklima – også uden brug af mange og lange pauser. Lad dem forstå, hvor de kan påvirke tingene i deres egen adfærd. F.eks. kunne det være at blive lidt ekstra en dag, så en bestemt opgave bliver færdig, og at man ikke skal bruge tid på den igen dagen efter. 
  4. Er der en fælles forståelse? Når du har taget hul på den ofte svære snak, så mærk efter om der en fælles forståelse. For ofte vil medarbejdere også gerne have, at der er en god bæredygtig bundlinje, fordi det også har konsekvenser og skaber usikkerhed i deres jobtryghed, hvis økonomien ikke er god.

Men, hvis du til gengæld oplever medarbejdere, der mangler forståelse for, at man ikke behøver, holder otte kaffepauser og fem rygepauser i løbet af en arbejdsdag, eller skal gøre en opgave færdig hos en kunde samme dag, så er det måske medarbejderen, der har det forkerte værdisæt. Og hvis de ikke lever op til virksomhedens værdisæt, så lever de måske heller ikke op til den service, du som leder gerne vil have, din virksomhed har over for jeres kunder.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe forretningsforståelse og hvordan I påvirker hinanden – både menneskeligt og økonomisk?

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Jeg hører ofte fra arbejdsgivere at medarbejdere ikke forstår den forretning, de er en del af. Men har du forklaret, hvilken indflydelse de har, eller hvordan økonomien hænger sammen i virksomheden?

Alting koster penge. Det gør pauser ved kaffeautomaten også. Men er dine medarbejdere overhovedet bevidste om det? Har I en dialog om det?

Jeg har arbejdet med et hav af virksomheder, både indenfor produktion, service og håndværk. Virksomheder, der lever af levere timer. Og hvor ikke fakturerbare timer – måske ender med at spise et eventuelt overskud op.

Læs også: Fire råd til dig, der vil skabe bæredygtig vækst 

Men medarbejderne er ofte ikke bevidste om, at tiden ved kaffeautomaten koster. Måske har du ikke skabt en dialog, hvor du forklarer dine medarbejdere hvad møder, kaffepauser, ikke fakturerbar tid og dårlig service koster. I så fald er du som rigtig mange af de virksomhedsejere, jeg har siddet med.

Lad mig først understrege, at det er enormt vigtigt for en virksomhedskultur, at der er plads til pauser og en snak over kaffen med ens kollegaer. For hvis der ikke er plads til pauser og frihed til at reflektere og tale sammen, så mister vi relationen til vores arbejdsplads. Vi kommer til at føle os som maskiner, der stille og roligt bryder ned eller i dette tilfælde, skifter vi måske bare job (hvilket også er dyrt, men en anden snak). Så – kaffepausen er vigtig! Men…

Husk at skabe forretningsforståelse i virksomheden

Vi skal alle i en virksomhed forstå de økonomiske mekanismer, for at kunne bidrage til at fastholde en fornuftig økonomisk kurs og skabe en bæredygtig virksomhed. Hvis du som leder forstår dem, så er der stor værdi i at forklare dine medarbejdere det, så de forstår den forretning, som de er en vigtig brik i.

For hver gang der bliver holdt møde, drukket kaffe eller en medarbejder, der på en anden måde ikke er produktiv i forhold til de arbejdsopgaver, der ligger på skrivebordet, så koster det virksomheden penge. Det er fakta.

Den grafiske illustration nedenfor viser et tydeligt eksempel på, hvordan tingene hænger sammen. Når virksomheden har en god bæredygtig bundlinje, så har vi en god virksomhed. Det betyder, at virksomheden skaber arbejdspladser og dermed har brug for medarbejdere. Og når vi har mange gode produktive medarbejdere, der forstår forretningen, og hvordan de enkeltvis bidrager til den, så betyder det, at vi har en god bæredygtig bundlinje osv. osv.

Men hvis virksomheden har en dårlig bundlinje, hvor der er røde tal, og der ikke er vækstet i lang tid, så kan det resultere i en sårbar virksomhed, der ikke har mulighed for at skabe arbejdspladser og måske i stedet må fyre medarbejdere. Tingene har en indflydelse på hinanden. Både når økonomien går godt, men også når den går mindre godt i en virksomhed.

Så for at du har en god og stærk økonomi i virksomheden, kan alle have stor glæde af at forstå, hvordan de hver især bidrager til økonomien og forretningen, og hvordan de påvirker netop jeres fødekæde. Hvis du som leder, selv forstår disse mekanismer, så har du en vigtig opgave i at prøve at få dine medarbejdere til at prøve at forstå det. I er sammen om forretningen, og mange medarbejdere er sikkert ikke klar over, hvordan de faktisk har indflydelse på økonomien både positive og negativt, eller hvad f.eks. kaffepauserne koster.

En god dialog er vejen frem

Et sidste tip er dog at huske på, at der er flere måder, at tage sådan en dialog med dine medarbejdere på. Det er enormt vigtigt, at du får skabt en ordentlig dialog, der ikke bare ender op med et påbud om, at kaffepauser fremover kun må vare 5 minutter. Det handler om at finde en løsning, som alle kan nikke ja til og ved, hvilke påvirkninger det har, når man bevidst vælger at gøre noget andet.

Men der er rigtig meget at hente ved at få skabt en dialog med dine medarbejdere, så de får forretningsforståelse og viden om virksomhedens økonomi. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gøre, så kan du altid kontakte mig.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe større indsigt i forretningen eller i relationerne, og hvordan I sammen kan vækste og være innovative i jeres virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? 

Så er du velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Du vil gerne vækste, men hvor skal du starte? Jeg rådgiver virksomheder i at skabe økonomisk overblik, få viden om talenter og indsigt i organisationen. Det gør jeg ved at komme 360 grader rundt for at skabe en bæredygtig virksomhed, både økonomisk og menneskeligt. Her er fire gode råd til, hvordan du som virksomhedsejer kan starte  væksten, der passer til dig og din virksomhed. Og vi starter med dig selv.

For det med at skabe vækst og nye tiltag i din virksomhed handler i lige så høj grad om dig selv, dine talenter, dit lederskab og ikke mindst dine visioner. Start med at kigge 360 grader om dig selv. Hvad er dit bedste bidrag til virksomheden? Hvad er dine naturlige talenter, altså hvad er du særligt dygtig til? Hvad er dine værdier? Hvor er dine stærkeste kort i forhold til kunder og dit personale? Et 360 graders eftersyn af dig selv, kan derefter følges op af et 360 graders eftersyn af din virksomhed.

I sidste uges blogindlæg tog jeg fat på, at der er rigtig meget at hente ved at starte væksten med, at kigge sig selv dybt i øjnene.

Læs mere: Skal din virksomhed vækste? Så bør du måske starte her…

I dag giver jeg dig nogle helt konkrete råd til, hvordan du kommer godt i gang, når du gerne vil flytte dig selv som menneske, for at du også kan flytte din virksomhed i den retning du ønsker:

Fire råd til, hvordan du kan starte en bæredygtig vækst for dig og din virksomhed

  1. Find ud af hvad du er rigtig god til, og hvad du er knap så god til. Accepter at du ikke altid kan alt det du gerne vil. Uddeleger i stedet for de opgaver som dræner dig og som du måske bruger unødig meget tid på. På den måde får du frigivet tid, så du kan gøre det, du er rigtig god til – til glæde og gavn for både dig selv og din virksomhed.
  2. Er du den leder, du gerne vil være? Og ved du, hvilken leder du vil være? I en vækstfase eller på vej mod nye tiltag, kan det være værdifuldt at kigge nærmere på, hvilken rollemodel du som leder gerne vil være. Måske er der noget, som skal justeres for at du selv, eller dine medarbejdere kan performe bedre? Det handler om at være tydelig og tydeligheden skal understøttes af din adfærd.
  3. Hvilken adfærd har du? Stemmer den adfærd du har overens med det, du siger over for dine medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere.? Er din virksomhed for eksempel kendt for et højt serviceniveau og en uformel omgangstone, skal det være noget alle genkender i imellem dig og dine relationer.
  4. Hvordan indgår du i relationer med dine medarbejdere eller dine kunder? Du kan ikke lave om på andre, men du kan forholde dig til, hvordan du er og reagere i samspillet med andre. Her kunne det måske være en god ide at tænke; ”Jeg kan flytte mig i forhold til, hvordan jeg er sammen med dig”. Som virksomhedsejer er det okay at tilpasse sig i forhold til, hvilken medarbejder eller kunde, du taler med – min erfaring er, at det ofte er små forandringer eller det at man bevidst undlader at reagere eller reagere med nysgerrighed på den anden, sommetider kan skabe mirakler for både slutresultat, motivation og samarbejde.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomhed kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk?

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Verden kan ses og forstås på mange forskellige måder, men det kan være svært at se udover ens eget perspektiv. I denne guide giver jeg dig tre metoder til at se verden gennem dine medmenneskers briller.

Mødet med andre er forbundet med en masse indtryk. Både det verbale og det non-verbale. Og vi reagerer alle ofte pr. automatik på det vi ser, hører og fornemmer.

Det at møde andre uden automatik er nok ikke 100 pct. muligt, men at starte med et ønske om at møde andre med åbenhed og nysgerrighed er en god begyndelse.

Hold ørerne åbne, og observer dig selv

Et godt sted at starte med denne nysgerrighed er at holde munden lukket og ørerne åbne. Mange er ofte i gang med at forberede svaret på det, den anden siger, og det betyder, vi ikke lytter fuldt og helt.

Noget andet er at stille den anden spørgsmål i stedet for at antage, hvad du selv tror, den anden mener. Det er nemlig sjældent, at det, vi tror og tænker om noget, er det samme som det, den anden siger. Ord kan betyde noget forskelligt, og for hver af os er der nuancer.

Læs også: Føler du, at du altid har ret?

For det tredje, så begynd at observere dig selv. Vær nysgerrig på dig selv. Spørg dig selv: Gad vide, hvorfor jeg reagerer på den måde? Hvor har jeg mon lært at have denne holdning? Er der noget i det, den anden siger, som vækker en frygt i mig?

Vær nysgerrig på dine relationer

Vores perspektiv er dannet af vores personlighedstype, opvækst, forældre, skolegang, kultur, religion, arbejdsplads, venner og partner. Så det at se verden fra et andet perspektiv kan være utrolig svært. Men det er også spændende at få indsigt i, hvordan den samme situation eller oplevelse kan ses på flere måder.

Så vær åben og villig til at være nysgerrig på dine relationer. Når du kan møder dine relationer med åbenhed, opstår der accept og respekt for, at verden kan opleves på mange måder, og at alle måder er lige spændende og interessante.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du og dine medarbejdere kan skabe forståelse for hinandens fantastiske forskelligeheder? 

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

 

 

Vi kender dem alle sammen – de mennesker, der bare altid skal have ret. Som rådgiver og coach oplever jeg af og til klienter, der mener, at de ved bedst selv. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er rigtigt eller forkert? 

Rigtigt eller forkert – hvem bestemmer egentlig det? Jeg har altid haft det lidt stramt med at noget kan være rigtigt eller forkert. Altså bortset fra lovgivning og matematik. Lige der skal der gerne være et rigtigt facit.  

Men udover på de to områder, kan det rigtige så være forkert, og kan det forkerte være rigtigt? Ja det kan det godt, alt efter hvilke briller vi kigger igennem. Og det er vigtigt at huske – både i privatlivet såvel som i arbejdslivet. 

For mig handler det ikke så meget om, hvorvidt vi opfatter tingene forskelligt, for det gør vi. Det handler heller ikke om, at vi dømmer hinanden, for det gør vi. Men det handler mere om, at vi dømmer hinanden hårdt – ofte for hårdt. 

Lyt nysgerrigt til dem, der mener noget andet end dig 

Når vi dømmer rigtig og forkert kan det handle om mange ting. Det kan handle om, at vi er stædige eller er tilbøjelige til at være bedrevidende. Vi kan være perfektionistiske og derfor have det svært med ”fejl” – en “fejl” er jo ofte bare en erfaring, vi kan have glæde af i fremtiden. Vores personlighedstyper har også stor betydning for, hvordan vi opfatter verden. Ligeså såvel som den måde vi er blevet præget på gennem opvækst, skoler, arbejdskulturer, religion, venner, partnere osv.  

Det er de færreste, der har en intention om at blive opfattet som ”for meget”, når de starter en samtale med en anden. Men vi kan i vores iver komme til at være netop det, overfor den person vi vil ”overbevise” om vores eget rigtigt eller forkert.  

I de situationer, hvor vi evner at være nysgerrige og lytte – altså virkelig lytte – til dem, der mener noget andet end os, ja så bliver vi mere rummelige og accepterende overfor hinanden. Og jeg vil gerne understrege, at det at lytte nysgerrigt er ikke det samme som, at man nødvendigvis skal komme til enighed. At komme til enighed om, at man er uenige, det er også godt. 

Kig på dig selv først 

Når jeg rådgiver klienter, der kan have en trang til at tale i “rigtigt og forkert” sprog – både i forhold til sig selv, omgivelserne og/eller beslutninger i forhold til økonomi, så udfordrer jeg dem med perspektiver fra den modsatte side. Ikke fordi jeg nødvendigvis er enig eller uenig, men blot for at sætte lys på, at andre kunne have en anden opfattelse af den pågældende situation, end klienten selv har. 

Jeg mener, at en stor del af ens egen udvikling handler om at have modet til at kigge på sig selv først. Og husk på, at den, der har sværest ved at se dig fuldt ud, er…. JA, lige præcis dig selv. Du er både rigtig og forkert. Det er jeg også. Men at vide, at det er sådan det forholder sig, gør det meget nemmere at rumme, at vi kan have forskellige holdninger. 

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk?  

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig. 

 

 

Jeg bliver jævnligt spurgt, hvorfor jeg kalder mig praktisk økonomisk rådgiver. Og svaret er egentlig ganske enkelt. Det er, fordi jeg altid arbejder med og taler om økonomi fra et praktisk udgangspunkt.  

For mig er økonomi et håndværk som jeg gennem tiden har sat en ære i at udføre bedst muligt. Og med bedst muligt mener jeg naturligvis korrekt. Men mest af alt skal det være informativt og brugbart, for dem jeg enten har været ansat hos eller for mine kunder.  

Jeg har ingen lang teoretisk økonomisk baggrund bag mig og kan derfor ikke alle teorierne. Det, jeg har gjort i stedet, er at lytte og spørge for at forstå, hvilken forretning jeg skal lave økonomi for. Når jeg lytter og spørger, kan jeg danne mig et indtryk af, hvilke behov ledelsen kan have for at få et overblik over, hvordan det står til med deres virksomhed. Jeg får også et overblik over, hvor stor en økonomiforståelse den enkelte leder har, samt hvilken form for rapporteringstal de har brug for udover de økonomiske.  

Et budget skal være mere end sorte og røde tal 

Når jeg arbejder med virksomhederne, sørger jeg for, at vi forstår hinanden, og at det materiale, vi bruger, er skræddersyet til virksomheden og lederen. Det skal være en informativ økonomisk rapportering og et budget med alle de andre ting, som også kan være vigtige at vide noget om.  

Og det er forskelligt, hvad hver enkelt virksomhed har brug for af detaljer udover de økonomiske tal. Er det f.eks. et fitnesscenter, kunne det være rart at vide noget om antal medlemmer, til- og afgange eller en opdeling af omsætningen. Jeg tilpasser altid budget og rapporteringen til den enkelte virksomhed. 

Når jeg som praktisk økonomisk rådgiver har forståelse for virksomheden, kigger jeg også i økonomiafdelingens arbejdsrutiner efter steder, hvor vi kan bruge informativ bogføring. Det kan f.eks. være ekstra dimensioner, mere sigende bogføringstekster, udnytte et modul i ERP-systemet eller forretningsgangene på tværs af organisationen. Et eller andet sted havner de fleste af virksomhedens data i virksomhedens ERP-system, og så kan man jo lige så godt skrive noget alle kan læse og forstå.  

Der er mange penge at spare i, at medarbejderne trives 

At være praktisk økonomisk rådgiver er for mig også at se alt det, der foregår i resten af organisationen – trivsel og stress, udvikling af mennesker og produkter, adfærd og samarbejde. For kun på tværs af organisationen, faggrænser og heiraki skaber vi økonomiske og menneskelige bæredygtige virksomheder.  

At turde stoppe op og prioritere i en travl hverdag. Skabe balance og tjekke, at alle er med på virksomhedens værdier, hvordan vores adfærd afspejler det vi gerne vil og forståelse for hinanden der skaber rummelighed. Og det er også sund økonomi og fornuftig ledelse at kigge på hele virksomheden.  

Der er mange penge at spare i, at mennesker trives, at alle arbejder i samme retning, rummer hinandens forskelligheder, men også at alle er bevidste om, at kun med en sund økonomi skabes der en bæredygtig virksomhed, der er attraktiv for markedet og for de ansatte på den lange bane. 

Du og din økonomiske rådgiver skal tale samme sprog 

Derudover udfordrer jeg lederne og/eller ejerne til at tage ansvar for at forstå de økonomiske mekanismer i deres virksomhed – også selv om det kan være svært at forstå. Men man må godt kræve af sin økonomiske samarbejdspartner, at de giver sig tid til at tale i et sprog, du forstår. De forstår jo heller ikke, hvis du taler i dit fagsprog, vel? 

Det handler om, at vi øver os i at tale samme sprog, når vi taler god økonomi i virksomhederne. Men det handler også om at forstå, at der ligger god sund økonomisk fornuft i at kigge på hele virksomheden. 

Prioriterer du at forstå din virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Taler du og din økonomiske rådgiver samme sprog? Og har du tillid til, at du kan spørge om alt – også det du ikke forstår? Hvis ikke så start hellere i dag end i morgen. 

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk?  

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.