Mange tror, at vi kun kan måle succes på vores bundlinje, men det er forkert kun at se på dette ene aspekt af ens virksomhed. Når du skal kigge på succes, anbefaler jeg at tage et 360-graders eftersyn af hele din virksomhed.

Richard Branson har et citat, der lyder: ”Take care of your employees, and they will take care of your business. It’s as simple as that.

Og ja, manden har faktisk en vigtig pointe.

Richard Branson udtrykker med denne ene sætning, at virksomhedsledere kan skabe en bæredygtig virksomhed ved at tage sig af sine medarbejdere og sikre deres trivsel. Det skaber både en succes for den enkelte ansatte, for ledelsen og samtidig skabes økonomisk tryghed for aktionærerne.

Dine medarbejdere er din succes

De fleste virksomheder har på et tidspunkt været ramt af medarbejdere med længerevarende stress. Faktisk er det hver femte medarbejder med et stressforløb, der aldrig kommer tilbage til virksomheden. For den stressramte har det store menneskelige omkostninger, og det har det også for de kollegaer, der skal overtage arbejdsopgaverne. Nogle steder bliver det desværre en ond spiral.

Når jeg arbejder med virksomheder, opfordrer jeg dem altid til at have ekstra parametre i deres månedlige økonomiske rapportering, som f.eks. kan handle om sygefravær, hvor mange af disse sygedage er langvarige sygemeldinger og gerne årsagen hertil. Derudover kan I f.eks. angive, hvor mange nyansættelser og hvor mange fratrædelser der har været i den forgangne periode, og om det foregår i bestemte afdelinger. Når disse fakta er på bordet, kan vi italesætte det og finde ud af, hvad der skal gøres ved det – både i forhold til ledelsen og til medarbejderne.

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Måske har I som virksomhed oplevet, at det er svært at fastholde medarbejdere. Men når dine medarbejdere selv er bekendte med deres egne og hinandens faglige kompetencer, styrker og talenter, har I en tryghed i og en viden om hinanden. Og det skaber plus på bundlinjen, for hvis I kender hinandens potentialer og bruger dem, så bliver det sjældent andet end en succes.

Trivsel skaber succes

Det handler ofte om at have viden om den enkelte medarbejders talenter, styrker og potentiale og sørge for at tage hånd om evt. stress og mistrivsel, inden det bliver til en sygemelding eller en fratrædelse.

For mig at se er der en stor forløst succes ved at ændre det ledelsesmæssige mindset fra rent bundlinjefokus til et mere helhedsorienteret fokus, hvor også medarbejderens trivsel er i vækst.

Og ja, så gør det jo heller ikke noget, hvis det oven i købet skaber en større bundlinje.

Er det nemt? Nej!       Er det muligt? Ja!       Er det økonomisk fornuftigt? JA!!

Har du brug for hjælp til et 360-graders eftersyn af din virksomhed, vil jeg meget gerne hjælpe og rådgive dig.

 

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. 

Du kan hente den her.

I mange år gik jeg rundt med en tomhed, fordi jeg sad med arbejdsopgaver, der sled mig op. Men efter jeg opdagede mine naturlige talenter, åbnede der sig en helt ny verden.

Det her blogindlæg er et af de mere personlige, og selvom jeg ellers forsøger at fokusere på konkrete eksempler i arbejdslivet i mine andre blogindlæg, tror jeg, at min egen fortælling måske kan inspirere dig, eller en du kender.

Jeg er uddannet inden for økonomi og regnskab og har arbejdet med det, siden jeg var 19 år. Det var det fornuftige valg tilbage i 80’erne, og det var sjovt at arbejde i økonomiafdelingen – virksomhedernes maskinrum. Men jeg ville mere…

Der manglede altid noget

Jeg blev superdygtig til mit fag, og min karriere kørte på skinner. Men jeg følte ofte, at der manglede noget. At der var flere muligheder for at drive og udvikle forretning end bare det at kigge på tallene. Min oplevelse var ofte, at de ‘røde’ eller ‘sorte’ tal på bundlinjen sjældent gav det fulde billede af, hvordan det gik i den virksomhed, jeg arbejdede med. Hvorfor så vi ikke på de menneskelige potentialer i virksomheden – eller nye produkters muligheder? Eller hvorfor var der forskel på den virksomhed, der stod om på hjemmesiden og den adfærd, vi som medarbejdere og ledelse havde i hverdagen? – hvorfor stemte det ikke overens?

Læs også: Da stressen tog med på ferie

Jeg havde alt for ofte en følelse af tomhed og en følelse af, at noget manglede, når jeg gik hjem fra arbejde. Og følelsen af tomhed voksede, indtil jeg til sidst var ved at få nok af det hele – uden at jeg helt forstod hvorfor. Jeg endte med at gå ned med stress, og det gik ud over min familie.

Krydsfelt mellem mennesker og økonomi

Jeg endte med at blive selvstændig økonomikonsulent med speciale i økonomiområder, der var kørt af sporet – altså konsulenten, der blev kaldt ind, når overblikket måske var røget, regnskabschefen sygemeldt, eller medarbejdergruppen i økonomiafdelingen var endt i konflikt eller lavede for mange fejl. Min niche blev ”fra kaos til kontrol”. Kernen i det var altid mennesker i og bag virksomhederne og det at skabe udvikling og overblik.

I dag, hvor jeg selv er blevet talentekspert, kan jeg godt se, hvorfor jeg fandt min niche der, hvor økonomi og menneskelig udvikling skal spille sammen. De talenter, der er naturlige at have i spil for et økonomimenneske, er talenter som analyserende, vurderende, researchende, disciplineret og fokuseret.

Læs også: Får du brugt talenter, der giver dig energi?

Men sådan så mine toptalenter ikke ud. De var: Udviklende, individorienteret, optimistisk, indlevende, idérig og problemløser. Og i dag forstår jeg, at den særlige kombination er mit hjerteblod. Det at bruge både min økonomiske indsigt og mine talenter til at støtte en udvikling, hvor både det økonomiske fundament er i orden og de arbejdsgange, der introduceres, passer til den enkeltes talentpakke. Så hver person bliver i stand til at være i topform til glæde og gavn for det enkelte menneske, men også for virksomheden.

Tomheden forsvandt

Indsigten i mine egne talenter er måske den største gave, jeg har givet mig selv rent personligt og arbejdsmæssigt. Pludselig forstod jeg, hvorfor særlige opgaver virkede tiltrækkende og energigivende på mig, og hvorfor det var helt afgørende for mig at få tilsat noget mere menneskeligt til hele det økonomiske område, som var min beskæftigelse. Hvis vores talenter ikke er i spil, føles det tomt, og på den lange bane kan det ende med, at vi brænder ud. At vi helt mister vores lyst og evne. Derfor er det vigtigt, at vi får styr på, hvad der giver energi, og hvad der dræner os og får skabt en virksomhed eller karriere, der passer til netop vores pakke.

Sidder du fast og føler dig tom inden i? Så lad mig hjælpe dig med at finde dine naturlige talenter.

 

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. 

Du kan hente den her.

Vores talentpakke er enorm vigtig i forhold til, om vi tager fra arbejde helt drænet for energi, eller om vi kører hjem med et stort smil på læben og glæder os til næste arbejdsdag. Jeg giver i dag et simpelt råd, der måske kan have stor betydning for dig.

Hvis vi har været på arbejde og kun brugt vores nontalenter, altså noget vi ikke naturligt er dygtige til, så bruger vi fire gange mere på vores energikonto. Yes, du læste rigtig – 4 gange mere.

Det vil sige, hvis du har været på arbejde i otte timer, så siger din energikonto, at du har været på arbejde i 32 timer.

Det er skræmmende!

Og så er der de dage, hvor man pludselig kigger på klokken og den er 16, og du tænker hold nu op, jeg skal da til at pakke sammen.

Og hvad er så forskellen?

Det er simpelthen et spørgsmål om, om det er vores toptalenter eller vores nontalenter, vi har i spil i vores opgaver.

Når vi bruger vores toptalenter, bruger vi kun 30 minutters energi, selvom vi har arbejdet én hel time.

Find ud af hvad der giver dig energi

I starten af blogindlægget skrev jeg, at jeg havde et simpelt råd til dig. Og det kommer her. For mit råd, som jeg tror kan komme til at gøre en stor forskel for dig fremover, er at lave to lister:

  1. Lav en liste over, hvilke opgaver du har lavet på de dage, hvor tiden er fløjet af sted.
  2. Lav en liste over, hvilke opgaver du har lavet på de dage, hvor du er fuldstændig rundbarberet.

Når du har lavet de to lister, kan du tage dem med til et møde hos din chef og få talt med ham eller hende om, hvilke opgaver du trives bedst med, og hvor din chef får sat dig bedst i spil og du dermed er mest produktiv.

Derfor anbefaler jeg også, hvis du er leder og læser med, at du tør lægge alle arbejdsopgaverne ned i en bowle og lade medarbejderne vælge, hvilke opgaver de har allermest lyst til.

Kan man det? – Ja, det kan man sagtens og så husk på, at dine medarbejdere vil være mere produktive og trives bedre. Det er sund fornuft både menneskeligt og økonomisk.

Nontalenter kan koste dig dyrt

Det er måske firkantet sagt. Men ikke desto mindre er det faktisk rigtigt. For hvis vi kun arbejder i vores nontalenter, har det nogle store konsekvenser, og i værste fald kan det medføre sygdom, og sygdom ved vi godt som virksomhedsejer, hvad koster. Det koster rigtig mange penge. Og hvis du er heldig, kommer dine medarbejder tilbage. Hvis du er uheldig, er de sygemeldt resten af tiden hos dig. Og hvis du er rigtig uheldig, så skifter de også til en anden arbejdsgiver. Og det er en dyr fornøjelse at ansætte nye folk.

Det er et helt andet blogindlæg, som kommer i løbet af efteråret.

Derfor kan du kan lige så godt lave en investering, der hedder, at medarbejderen har lyst til at blive hos dig som arbejdsgiver, fordi de føler sig set, hørt og mødt. Og de samtidig føler, at de bliver brugt på den rigtige måde og bidrager rigtigt.

Blot som en ekstra information, så viser undersøgelser, at hver femte medarbejder overvejer jobskifte inden for det kommende år.

Det gør nemlig en stor forskel for os som menneske, at vi føler, at vi kan bidrage med det, vi er allerbedst til – både professionelt og privat.

Mange går her i sommerferien og reflekterer over om det job, de skal tilbage til, er det rigtige for dem. Det er ofte fordi, de ikke får brugt deres naturlige talenter på daglig basis.

Er du også en af dem, der overvejer at skifte job? Så er du langt fra den eneste.

Det er faktisk hver femte på arbejdsmarkedet, der hen over sommeren går med disse tanker.

Læs også: Da stressen tog med på ferie

For det er ofte først, når vi kommer væk fra vores arbejde og det daglige hamsterhjul, at vi har tid til at mærke, om vi glæder os til at komme tilbage til arbejdsopgaverne, kollegaerne og vores leder.

Måske får du ondt i maven bare ved tanken eller længes uden at vide efter hvad. Lige meget hvad tyder det på, at der er noget, som skal laves om.

Og hvad kan det så handle om?

Reelt set kan det handle om, at der måske er nogle ting, der skal skiftes ud eller justeres i dit liv, hvad enten det er professionelt eller privat. Og det er noget, kun du kan ændre.

For måske har du ikke dig selv rigtigt i spil i dit job, du får ikke brugt dine toptalenter, og så kan en arbejdsdag føles som dobbelt så lang tid, end den i virkeligheden er.

Vidste du, at hvis vi ikke har vores toptalenter i spil, så kan én time føles som fire timer. Det er derfor ikke så mærkeligt, at vi kan være trætte efter en helt almindelig arbejdsdag, hvis vi kun sidder med opgaver, hvor vi ikke får brugt vores talenter.

Du kan derfor starte med at skabe en bevidsthed i dig selv ved at gå på opdagelse og mærke efter, hvilke arbejdsopgaver eller arbejdssituationer der de sidste tre måneder har gjort dig glad? Er det dem, du sidder med til dagligt, eller er det opgaver, du en sjælden gang får lov at lave? Er det nogle bestemte mennesker? En bestemt form for samarbejde? Eller er det fordybelse eller at formidle noget?

Det hjælper ikke bare at flytte til en anden virksomhed

Hvis dine arbejdsopgaver ikke matcher din talentpakke, så er det, at du længes efter noget andet.

Du kan enten blive ved med at flytte dig i den samme stilling, men til en anden virksomhed, men det ændrer ikke ved din længsel efter at finde ud af, hvad der er det rigtige job for dig.

Læs også: Kommer dine talenter i spil, når du går på ferie?

Jeg har i mange år arbejdet i et økonomifelt, og det var ikke fordi, jeg ikke var dygtig til det, men for mig kom mine naturlige talenter ikke i spil. Jeg arbejdede simpelthen ikke med det, jeg gerne ville og som gjorde mig glad.

Jeg tog derfor en beslutning om at finde ud af, hvad mine naturlige toptalenter var, og derefter kunne jeg flytte mig og min forretning et sted hen, hvor det hele gav meget mere mening for mig. Og så gør det jo ikke noget, at min glæde og energi også påvirker mit privatliv positivt.

Vi skal altid huske at lytte til vores medarbejdere, men som leder skal du også huske at stille de rigtige spørgsmål. For så får du det bedste ud af dine ansatte, og det giver dig en stærkere og mere bæredygtig virksomhed.

Overskriften til dagens blogindlæg kan godt lyde lidt som et trickspørgsmål.

Og det er det måske også.

For selvfølgelig skal vi lytte til vores medarbejdere. Men inden du lytter, kan du se på, om du stiller de rigtige spørgsmål.

Når du som leder spørger dine medarbejdere: Hvad har I brug for? Så får du ofte et svar, der handler om lavpraktiske ting, som medarbejderne per automatik vil pege på. Fordi man som medarbejder måske ikke er vant til, at virksomheden tænker kreativt eller lytter til medarbejdernes input.

Hvis du ikke sætter rammerne for den innovative og kreative proces i en virksomhed, vil det netop være spørgsmål som følgende, der kommer retur på dine spørgsmål: Kan vi få mere i pension? Hvad med barselsordninger? Skal vi ikke også have en frugtordning? Eller hvad med morgenmad om fredagen, det har andre virksomheder?

Det er ikke forkerte svar fra medarbejderne. Men det kan være dit spørgsmål, der skaber disse svar.

Du kan i stedet for stille spørgsmålet: Hvordan bliver vi bedre som virksomhed, så du har lyst til at blive hos os?

Begynd med at tænke som ”vi”

Hvis du sætter en arbejdsgruppe sammen og beder dem om at have fokus på:

  • Hvad kan vi som virksomhed forbedre både internt og eksternt?
  • Hvad synes I, vi kan gøre smartere?
  • Hvordan ser I, vi kan udvikle os til gavn for både kunder, medarbejdere og indehavere?
  • Hvad ser I kunne være næste skridt for os som virksomhed?
  • Hvordan får I sammen skabt en virksomhed, I alle er stolte af at være en del af?

Du kan have stor værdi i at sætte rammerne, hvor der sættes fokus på virksomheden, hvad er den bedste retning for virksomheden og ikke for den enkelte medarbejder.

Tankegangen skal gå fra et ”jeg” til et ”vi”.

Hvis du som leder gerne vil vide noget om, hvordan I kan forbedre jeres produkter eller ydelser, så kan det være rigtig smart at sætte nogle mennesker sammen, som har nogle holdninger til de produkter/ydelser, I sælger og lytte til de input, du får. Her gælder det om at sætte diktafonen til, så I kan huske alle guldkornene. For dem kommer der mange af i sådan en proces.

Du kan som leder smide nogle spørgsmål op som:

  • Hvordan kan vi arbejde smartere?
  • Hvorfor er der nogle virksomheder, der er gode til at optimere?
  • Hvordan fremtidssikrer vi virksomheden? Hvordan gør vi virksomheden mere bæredygtig og grøn?

Giv dine medarbejdere noget at arbejde ud fra. Vær konkret og sæt rammerne. Hvad præcist kunne du som leder godt tænke dig medarbejdernes input til?

Skab et kreativt miljø

Det kræver derfor, at du som ledelse tør skabe et miljø, hvor I i første omgang ikke har nogle holdninger til de kreative og innovative input, der kommer fra medarbejderne.

Det kan sagtens være, at ikke alt bliver til noget, for det er jo altid et spørgsmål om prioritering. Men det er altid en god idé lige at forklare, hvorfor du har prioriteret, som du har gjort.

Det innovative i de her processer er, at vi er så fastlåste i hverdagens rutiner og arbejdsopgaver, at vi glemmer at træde ind i et kreativt miljø, hvor vi kan lege med tusch, brainstorme på idéer, sætte post-it op på en væg, tegne og bare få lov at skrive alle idéer og tanker ned – helt frit uden begrænsninger.

Det er nemlig af de mest vanvittige idéer, der kan komme de mest lavpraktiske og brugbare ting ud af.

Som leder bør du måske bare lytte og ikke være med i selve processen. Træk dig ud af det kreative rum og lad medarbejderne komme til fadet. Sidegevinsten som leder er, at du måske kan se nogle sider/talenter hos dine medarbejdere, de ikke rigtig har i spil i hverdagens arbejdsopgaver.

For det er dine medarbejdere, der sidder med guldet til at udvikle forretningen.

Mange ledere tror, at de skal have alle talenterne for at være en god leder. Men sådan er det ikke. Faktisk er en god leder en, der kan se talent-potentiale i sine medarbejdere eller bede andre om hjælp, der hvor lederen ikke selv har talent.

Når man skal lede andre mennesker, handler det om at have en bevidsthed om, hvilke talenter du selv har som leder, for så ved du, hvor du er stærk, og hvor du ikke er.

Ledelse i dag handler om at kunne navigere i en meget foranderlig verden. Det vil sige, at du skal kunne navigere i en form for kaos og stadig holde retningen for virksomheden, og du skal samtidig have medarbejderne til at gå med dig.

Det er den gode ledelsesrolle i dag.

Læs mere: Kommer dine talenter i spil, når du er på ferie?

Det der i dag kommer til at ske rigtig mange steder er, at en leder også har en driftsmæssig rolle. Det vil sige, at de har hænderne nede i bolledejen.

Det er dog ikke den mest hensigtsmæssige ledelsesrolle.

Du skal have nogle, der ikke kun taler dit sprog

Ledelsesrolle i dag er en funktion, hvor man holder, samler, udvikler, skubber og navigerer i en travl hverdag, men også i pludselig opståede situationer. Det skal håndteres, bearbejdes og omsættes til praktik og løsninger.

Hvis man er en mindre virksomhed, og lederen har en kreativ talentpakke, er det her, mange ofte siger til sig selv: Hvis jeg er meget kreativ, så må jeg have andre omkring mig, der taler samme sprog som mig.

Problemet ved det er, at det ikke flytter ret meget, fordi man bare sidder og er kreative sammen.

Der er jo også nogle administrative og salgsmæssige opgaver i en virksomhed, der skal løses. Hvis man ikke selv har talent for det, er det en rigtig god idé at finde en, der har nogle af de talenter.

Læs mere: Kender du dine talenter og vigtigste styrker?

Hvis du kun sidder sammen med de talent-typer, der ligner dig, kan du ende med bare at have folk, der bekræfter hinanden, men der er måske ikke nogen, der køber dit produkt. For du har glemt at tænke salgs-delen ind. Glemmer du at have en medarbejder med et salgs-talent, kan det være svært at få produktet ud over rampen og få det solgt.

Du skal ikke have alle kasketterne på

Mange ledere tror, at de skal have alle kasketterne på. Men det skal de ikke, for det kan de ikke. Fakta er, at vi ikke kan alt, og det giver mest mening at gøre det, vi er bedst til og har talent for – både menneskeligt og økonomisk.

Ofte tror små virksomhedsledere, at de både skal have den økonomiske, den administrative, den kreative, den sælgende og bogholder-kasketten på. Årsagen ligger i, at de tror, de sparer penge. Problemet er bare, at vores fokus dermed flyttes til opgaver, der dræner os – det kan også betyde, at vi mister troen og energien på vores virksomhed.

For det tager på energi-kontoen, når vi ikke har vores talenter i spil.    

Ikke en bestemt opskrift

Der findes ikke en bestemt opskrift på at være en god leder. Der er nogle talenter, som er gode at have, men det kommer helt an på, hvilken branche vi taler om. Driver du en konsulentvirksomhed inden for økonomi og administration, kan det være godt at være disciplineret. Er du forsker, er det gode talenter at være researchende og vurderende.

Det er vigtigt som leder at kende sin egen talentpakke og sørge for ikke at ansætte kloninger af sig selv men ansætte nogle, der går ind og matcher og dækker der, hvor du som leder ikke selv er dygtig og derfor bliver drænet for energi.

Arbejdsopgaverne skal matche talentpakken, hvad enten det er dig som leder eller dine medarbejdere. Der er god økonomi i, at alle har deres talenter i spil i deres arbejdsopgaver. De er ikke blot mere effektive, men også gladere på arbejdet – og når de går hjem.

Når vi er på arbejde og får brugt vores top-talenter, så går det som en leg. Men mange glemmer at bruge deres top-talenter, når de har fri og er på ferie. Det kan betyde, at du ender med at dræne dig selv for energi, i stedet for at få energi.

Det kører for dig på arbejdet; du laver opgaverne hurtigt og effektivt, og du glemmer helt, at dagen er gået, når du kigger på uret, og klokken er 16.30. Det er ofte fordi, du sidder med opgaver, hvor du får brugt dine top-talenter. For når vi arbejder med noget, hvor vi får brugt vores naturlige top-talenter, går dagene hurtigere og arbejdet føles som en leg.

Men hvad så når du tager på ferie, får du også brugt dine talenter der?

Mange af os glemmer nemlig at stimulere vores top-talenter, når vi tager på ferie, og derfor bliver vi drænet for energi, selvom vi faktisk burde få ladet batterierne op.

Du bliver drænet, når du ikke bruger dine top-talenter

Når vi har vores talenter i spil, føles opgaverne lettere. Det er der, vi liver op og kan mærke en naturlighed i alt, hvad vi gør. Når vi ikke har dem i spil, bliver opgaverne hårde og det føles som om, vi knokler og knokler, men kommer ingen vegne – det føles tomt og kedeligt.

I mine top-talenter ligger blandt andet udvikling. Det vil sige, hvis jeg får lov til at se menneskers potentiale og samtidig arbejde med mennesker, der vil skubbes lidt i en retning af at bruge deres potentiale, så får jeg endnu mere overskud på kontoen og et større drive. Men hvis jeg ikke får brugt det talent, bliver jeg drænet for energi.

Når vi taler om talenter, er der en gruppe af relaterende talenter, og har du flere relaterende talenter, så er det ret godt eksempel i forhold til, når vi tager på ferie. For når man er meget relaterende, men ikke har nogle mennesker at relatere sig til, fordi man f.eks. tog på en ferie alene ud i vildmarken, så kan man godt føle sig drænet, når man kommer hjem, fordi man ikke har fået sat sine talenter i spil.

Talenter er med dig hele tiden

Vi er alle hele mennesker. Derfor har vi stor glæde af at bruge vores top-talenter, både når vi er på arbejde, og når vi er i det private.

Et eksempel kunne være, hvis jeg har problemløser som det højeste af mine top-talenter, hvilket vil sige, at jeg elsker at løse problemer på arbejde, og jeg så tager på ferie, hvor der ikke er nogle problemer, jeg kan løse. Så vil jeg længes efter at komme på arbejde – for så kan jeg nemlig blive brugt.

For at sætte problemløser-talentet i gang under ferien kan det være små ting som f.eks. at finde ud af, hvor vi skal spise, hvilke seværdigheder vi skal se, hvilken grill vi skal købe til terrassen osv.

Læs mere: Da stressen tog med på ferie

Når vi ikke bruger vores naturlige talenter, begynder vi at miste energi og føle os tomme. Vi føler os ikke brugt på den rigtige måde. Der begynder at mangle noget.

Vi har ofte nogle forventninger til, hvordan vi er, når vi er sammen på ferie. Så har vi nogle stereotypiske måder at være på ferie på, som gør, at vi ikke får nydt ferien og ikke er til stede på samme måde. Mange mener, at for at få mere energi på kontoen, skal vi slappe af og ikke lave andet end at hente en kold flaske rosé fra køleskabet og sidde i vores solstol.

Det lyder selvfølgelig heller ikke dumt, men hvis du så ligger i din solstol og bliver rastløs, fordi du burde ordne en masse ting, hvor du får brugt dine talenter, så tømmer du simpelthen dine batterier i stedet for at lade dem op.

Er du blevet nysgerrig på, hvad der er top-talenter og non-talenter, så kan du læse endnu mere om talenter her.

Verden kan ses og forstås på mange forskellige måder, men det kan være svært at se udover ens eget perspektiv. I denne guide giver jeg dig tre metoder til at se verden gennem dine medmenneskers briller.

Mødet med andre er forbundet med en masse indtryk – både det verbale og det non-verbale. Ofte reagerer vi pr. automatik på det vi ser, hører og fornemmer.

Det at møde andre uden automatik er nok ikke 100% muligt, men at starte med et ønske om at møde andre med åbenhed og nysgerrighed er en god begyndelse.

Hold ørene åbne og observer dig selv

Et godt sted at starte med denne nysgerrighed er at holde munden lukket og ørene åbne. Mange er ofte i gang med at forberede svaret på det, den anden siger, og dermed lytter vi ikke fuldt og helt.

Noget andet er at stille den anden spørgsmål i stedet for at antage, hvad du tror, den anden mener. Det er nemlig sjældent, at det, vi tror og tænker om noget, er det samme som det, den anden siger. Ord kan betyde noget forskelligt, og for hver af os er der nuancer.

Læs også: Føler du, at du altid har ret?

Begynd så at observere dig selv. Vær nysgerrig på dig selv. Spørg dig selv: Gad vide hvorfor jeg reagerer på den måde? Hvor har jeg mon lært at have denne holdning? Er der noget i det, den anden siger, som vækker en frygt i mig?

Vær nysgerrig på dine relationer

Vores perspektiv er dannet af vores personlighedstype, opvækst, forældre, skolegang, kultur, religion, arbejdsplads, venner og partner. Så det at se verden fra et andet perspektiv kan være utrolig svært. Men det er også spændende at få indsigt i, hvordan den samme situation eller oplevelse kan ses på flere måder.

Så vær åben og villig til at være nysgerrig på dine relationer. Når du kan møde dine relationer med åbenhed, opstår der accept og respekt for, at verden kan opleves på mange måder, og at alle måder er lige spændende og interessante.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du og dine medarbejdere kan skabe forståelse for hinandens fantastiske forskelligeheder? 

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

 

 

Jeg bliver jævnligt spurgt, hvorfor jeg kalder mig praktisk økonomisk rådgiver. Svaret er egentlig ganske enkelt: Det er, fordi jeg altid arbejder med og taler om økonomi fra et praktisk udgangspunkt.  

For mig er økonomi et håndværk, som jeg gennem tiden har sat en ære i at udføre bedst muligt. Og med ‘bedst muligt’ mener jeg naturligvis korrekt. Men mest af alt skal det være informativt og brugbart for dem, jeg enten har været ansat hos eller for mine kunder.  

Jeg har ingen lang teoretisk økonomisk baggrund bag mig og kan derfor ikke alle teorierne. Det, jeg har gjort i stedet, er at lytte og spørge for at forstå, hvilken forretning jeg skal lave økonomi for. Når jeg lytter og spørger, kan jeg danne mig et indtryk af, hvilke behov ledelsen kan have for at få et overblik over, hvordan det står til med deres virksomhed. Jeg får også et overblik over, hvor stor en økonomiforståelse den enkelte leder har, samt hvilken form for rapporteringstal de har brug for udover de økonomiske.  

Et budget skal være mere end sorte og røde tal 

Når jeg arbejder med virksomhederne, sørger jeg for, at vi forstår hinanden, og at det materiale, vi bruger, er skræddersyet til virksomheden og lederen. Det skal være en informativ økonomisk rapportering og et budget med alle de andre ting, som også kan være vigtige at vide noget om.  

Det er efter min mening forskelligt, hvad hver enkelt virksomhed har brug for af detaljer udover de økonomiske tal. Er det f.eks. et fitnesscenter, kan det være rart at vide noget om antal medlemmer, til- og afgange eller en opdeling af omsætningen. Jeg tilpasser altid budget og rapportering til den enkelte virksomhed. 

Når jeg som praktisk økonomisk rådgiver har forståelse for virksomheden, kigger jeg også i økonomiafdelingens arbejdsrutiner efter steder, hvor vi kan bruge informativ bogføring. Det kan f.eks. være ekstra dimensioner, mere sigende bogføringstekster, udnytte et modul i ERP-systemet eller forretningsgangene på tværs af organisationen. Et eller andet sted havner de fleste af virksomhedens data i virksomhedens ERP-system, og så kan man jo lige så godt skrive noget, alle kan læse og forstå.  

Der er mange penge at spare ved, at medarbejderne trives 

At være praktisk økonomisk rådgiver er for mig også at se alt det, der foregår i resten af organisationen – trivsel og stress, udvikling af mennesker og produkter, adfærd og samarbejde. For kun på tværs af organisationen, faggrænser og heiraki skaber vi økonomiske og menneskelige bæredygtige virksomheder.  

At turde stoppe op og prioritere i en travl hverdag. Skabe balance og tjekke, at alle er med på virksomhedens værdier, hvordan vores adfærd afspejler det, vi gerne vil, og forståelse for hinanden der skaber rummelighed. Og det er også sund økonomi og fornuftig ledelse at kigge på hele virksomheden.  

Der er mange penge at spare ved, at mennesker trives, at alle arbejder i samme retning, rummer hinandens forskelligheder, men også at alle er bevidste om, at kun med en sund økonomi skabes der en bæredygtig virksomhed, der er attraktiv for markedet og for de ansatte på den lange bane. 

Du og din økonomiske rådgiver skal tale samme sprog 

Derudover udfordrer jeg lederne og/eller ejerne til at tage ansvar for at forstå de økonomiske mekanismer i deres virksomhed – også selv om det kan være svært at forstå. Men man må godt kræve af sin økonomiske samarbejdspartner, at de giver sig tid til at tale i et sprog, du forstår. De forstår jo heller ikke, hvis du taler i dit fagsprog, vel? 

Det handler om, at vi øver os i at tale samme sprog, når vi taler god økonomi i virksomhederne. Men det handler også om at forstå, at der ligger god, sund økonomisk fornuft i at kigge på hele virksomheden. 

Prioriterer du at forstå din virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Taler du og din økonomiske rådgiver samme sprog? Og har du tillid til, at du kan spørge om alt – også det du ikke forstår? Hvis ikke så start hellere i dag end i morgen. 

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk?  

Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.