Når vi møder ind på arbejde, er det ikke altid, at vi har en optimal start på dagen. Derfor er det vigtigt, at vi opbygger en kultur, hvor det er okay at spørge om hjælp.

Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det ofte gælder om at være den bedste. Men jeg har desværre også oplevet, at der kan være konkurrence internt i en virksomhed. Det betyder, at mange nærmest ikke tør spørge om hjælp. For hvad tænker ens kollegaer så om en? Tror de, jeg ikke kan mit arbejde, hvis jeg spørger om hjælp?

Nej, for det er okay at spørge om hjælp, input og sparring.

Vi skal gribe hinandens bolde

Min overbevisning er, at et stærkt sammenspillet hold kræver, at man kender hinandens styrker og svagheder og ved, hvordan man bedst kan spille bolden til den anden, så der kommer en god afslutning ud af det. Vi ved, hvor ærgerligt det er at se en enkelt spiller løbe selv med bolden, når der står en anden fri til at sikre, at bolden kommer i mål.

Underligt nok er det, som om vi til tider slet ikke ser sammenhængen, når vi skal samarbejde om at nå i mål på arbejdspladsen. Vi er tilbageholdende med at tale om, hvad vi er gode til (ud over det rent faglige) i forhold til samarbejdet. Og det vi er dårlige til, adresserer vi slet ikke i den indledende runde af samarbejdet, ud fra devisen “hellere tie og prøve at undgå” end at være direkte og finde ud af, hvem der evt. kunne være bedre til opgaven end en selv.

Fra jeg-kultur til vi-kultur

Hvis du fra morgenstunden italesætter, at du ikke lige har den mest optimale dag, så er det nemmere for dine kollegaer at vide, at du måske har behov for at sidde lidt alene eller har brug for et par ekstra øjne på en opgave, du sidder med.

For det er som sagt ofte en fordel, at vi kender hinanden godt og har en form for føling med hinanden.

Læs også: Da jeg satte mine talenter i spil

Hvis vi kender hinanden på de overordnede linjer, er det også nemmere at sige, at hvis der er en, der er god til at analysere data, så kan man gå hen til vedkommende og spørge om hjælp. Det, at man går fra en jeg-kultur til en vi-kultur gør, at I vil få spillet hinanden gode.

At spille hinanden stærke og gode handler om at hylde hinandens forskelligheder – sætte hinandens talenter i spil. I skal være bevidste om egne styrker og svagheder, og arbejde sammen på en måde, så alle præsterer deres bedste og mærker succes.

Medarbejderne skal turde fortælle hinanden, hvordan de personligt har det bedst med at løse en opgave. De skal gøre det klart for kollegaerne, hvor de har deres svagheder – hvad der får dem til at præstere mindst effektivt – samt hvordan de skal ”bruges”, så de leverer deres bedste og mest effektive indsats.

Fortæl når du har frie hænder

Vi har altså et ansvar for den adfærd, vi kommer med – også på de knap så gode dage. Det er med til at løfte i flok, og det kan være, vi bare skal have noget så simpelt som et kort tjek-in om morgenen, når alle er mødt. F.eks. et kvarter hvor vi siger, hvilke opgaver vi sidder med, og om vi har brug for hjælp og – ikke mindst – om man har lidt ekstra tid til overs.

Læs også: Findes der rigtige talenter for en leder?

Hos en af mine kunder foregår det sådan, at hvis bare man har to timer i overskud på en dag, så melder man tilbage til chefen eller ud i lokalet, at man f.eks. har plads kl. 13-15 til at give en hjælpende hånd. På den måde kan de andre justere deres arbejdsopgaver og flytte nogle af dem til kollegaerne.

Når vi begynder at italesætte, at vi kan have brug for hjælp, og hvor vi kan tilbyde vores hjælp, skaber vi en sundere, stærkere og mere tillidsfuld arbejdskultur, hvor der også er plads til at have en møgdag – for dem har vi alle.

Er du nysgerrig på at høre mere om, hvordan I sætter talenter i spil, er du velkommen til at kontakte mig.