Ferietiden nærmer sig, og det fik mig til at tænke på en ferie, jeg fik ”ødelagt” for min familie. Op til ferien er der altid mange ting, man skal nå som børnefamilie og medarbejder. Og i kampens hede fik jeg pakket min stress i kufferten sammen med sandaler, badetøj og solcreme. Nå ja, så fik jeg også lige pakket forventningerne – både mine egne og arbejdsgivers ansvar og pligter – med i kufferten.

Turen gik til Mallorca med forventningsfulde børn og os forældre, der virkelig trængte til bare at slappe af. Vi ankom til hotellet og fik tildelt vores hotelværelse. Dejligt værelse, men der var bare et problem: Værelset med altanen lå ud mod vejen. Ikke smart for én med stress! Jeg var ekstrem følsom overfor støj. Og så var jeg i gang med ”den gode ferie”.

Udover at jeg syntes, børnene var kropumulige og ikke hørte efter, var min mand da også super uforstående. Og nå ja, jeg havde da lige arbejdstelefonen med på stranden, hvis der nu bare lige var noget, de skulle spørge om. Og det var der! Næsten dagligt!!

Min mand var rigtig sød til at gå en tur med ungerne og tysse på dem, når jeg talte med arbejdet. Han gik ned og spillede tennis med dem, så jeg lige kunne få noget tid for mig selv! Eller var det for at stemningen og ferien ikke blev mere ødelagt? Nødvendigt var det i hvert fald.

Stakkels børn (nå ja, og voksne) har jeg tit efterfølgende tænkt, og der har været masser af dårlig samvittighed forbundet med den ferie. Jeg kan ikke gøre det om. Jeg har undskyldt overfor mine børn. Jeg har brugt minderne fra ferien som en påmindelse til at gøre noget andet og gør det stadig.

Ca. 10 år efter den ”fantastiske ferie” og hvor ungerne var flyttet fra reden, skulle min mand og jeg alene afsted en uge. Vi bestilte en afbudsrejse til Mallorca.

Da vi nærmede os hotellet sagde min mand: ”Det er da her i nærheden, vi var med ungerne.” Og da vi drejede ind ved hotellet siger han: ”Det er det samme hotel, kan du ikke se det?”

Jeg kigger på ham og aner simpelthen ikke, hvad han taler om!!

Jeg kunne intet, som i ”intet”, genkende. I løbet af de første dage forsøgte min mand at genskabe min hukommelse.

  • ”Det var her ungerne…”
  • ”Det var denne vej vi gik til byen om aftenen”
  • ”Kan du huske melondamen?”
  • ”Der inde spiste vi god mad, så der går vi ind igen – kan du huske tjeneren?”
  • ”Der nede ligger…”

Stille og roligt fik hans guidede tur mig til at huske igen. Og som jeg fik gået de samme ruter, begyndte min krop og hjerne at huske igen.

Jeg var rystet og ked af det. Rystet over, hvor hårdt ramt jeg havde været uden at ville erkende det. Ked af, at jeg ikke havde stoppet det i tide, sagt fra og sagt stop.

Jeg havde i mange år den store hammer fremme til at slå mig selv oven i hovedet med.

”Tænk, at jeg havde ødelagt ferien for min familie!” Men jeg gjorde det jo selvfølgelig ikke med vilje!!

I dag ved jeg, at mit system var fyldt med stresshormoner, og at jeg ikke ville se i øjnene, at det var hos mig, der skulle ske en ændring. Jeg var nødt til at tage ansvar for mig selv, før jeg kunne være der for min familie.

Jeg skulle have sat grænser lang tid før – både privat og arbejdsmæssigt. Men det har aldrig været mit speciale. Heldigvis er jeg blevet bedre med årene. Det kræver dog stadig stor opmærksomhed hos mig at træne musklen ‘at sætte grænser og sige fra’.

Du ved sikkert nu, hvor ferien går hen, og hvad I skal nå inden.

Overvej om du kan komme mere afklaret afsted på ferie i forhold til din arbejdsplads

  • Hvilke opgaver skal løses inden ferien? Hvilke opgaver kan uddelegeres? Hvilke opgaver kan vente?
  • Har du afstemt forventning med din arbejdsplads? Husk at være tydelig – hvad kan de forvente af dig, når du holder ferie?
  • Hvis du er leder, har du så været tydelig overfor dine medarbejdere? Er deres ferie = deres ferie? Må de være 100% offline? Eller forventer du, de bare lige læser mails eller andet?
  • Hvilken rollemodel er du i forhold til ferie? Eller hvilken rollemodel ønsker du at være?

Og har du tænkt over, hvordan din ferie skal være, og hvad du har brug for? Hvad skal du have pakket i ”kufferten”?

  • Hvilken feriestemning kunne du tænke dig?
  • Er der noget, du skal gøre inden for at komme i den rette feriestemning? Har du afstemt forventningerne med familien? Måske har du brug for, at I bare er sammen og ikke farer rundt til alverdens seværdigheder eller forlystelsesparker – eller måske omvendt?
  • Har du tænkt over, og ved du, hvad en dejlig ferie er for dig?
  • Skal du bruge ferien til at tænke over, hvad et godt liv er for dig, og hvad det indeholder? Hvad fungerer? Hvad fungerer mindre godt? Hvad fungerer slet ikke? Måske blot et stort serviceeftersyn?

Det handler om at blive bevidst. Bevidst om det liv, du ønsker at leve, og hvad der er det rigtige for dig.

GOD stressfri SOMMERFERIE.

P.S.: I løbet af 3-4 måneder efter vores tur til Mallorca accelererede min stress. Jeg bad indirekte om min opsigelse og fik den. Men mere om det en anden gang.

1 svar
  1. Jesper Schack Clausen
    Jesper Schack Clausen siger:

    WOW! Flot skrevet og meget ærlig. Vigtigst af alt rammer den mig lige i hjertet lige op til min egen ferie, så nu har jeg virkelig noget at tænke over inden da. 🙂 TAK!

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Send gerne en kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *